Alle fagforeninger

Se alle fagforeninger
Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.

Alle fagforeninger

3
I
N

Fagforeninger i Danmark

I Danmark skelnes der mellem fagforeninger, som forhandler overenskomst for deres medlemmer og yder støtte i forbindelse med konflikter med arbejdsgiver, og de såkaldte gule fagforeninger, som ikke blander sig politisk og som udgangspunkt ikke præger overenskomsten.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC) er de to store aktører, når det drejer sig om at forhandle overenskomst og kæmpe for medlemmerne rent politisk. De gule fagforeninger dækker blandt andet over Krifa, De Frie Funktionærer, Det Faglige Hus og Jobtryghed.

I modsætning til de to ovenstående politiske aktører, så er de gule fagforeninger politisk uafhængige og forsøger ikke at påvirke overenskomstforhandlingerne. De gule fagforeninger forholder sig til eksisterende overenskomster og har i stedet for fokus på rådgivning og karrierevejledning.

Læs mere >>> Alt om fagforeninger

Priser for fagforeninger

Priserne for fagforeningerne svinger fra under hundrede kroner til op omkring de 500 kr. pr. måned. De mere traditionelle fagforeninger, som tilbyder forhandling af overenskomst og konflikthåndtering, tager sig naturligvis godt betalt for disse ydelser, hvorfor man ser markant højere priser for disse fagforeninger.

De mere traditionelle fagforeninger som HK og 3F koster hhv. 463 kr. og 479 kr. om måneden uden a-kasse, mens Dansk Metal har en pris på op over 600 kr. for sit medlemskab. Man ser dog også højere priser for de mere branchespecifikke fagforeninger, hvor der arbejdes intenst på at sikre en bestemt faggruppes rettigheder og lønforhold. Det kan være nødvendigt at melde sig ind i en bestemt fagforening for at blive dækket af en overenskomst og styrke fællesskabet på arbejdspladsen.

Finansforbundet, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening og Billedkunsternes Forbund er klassiske eksempler på fagforeninger uden a-kasse, hvor fagforeningen specialiserer sig inden for bestemte fagområder. Priserne for de tre fagforeninger er på hhv. 260 kr., 558,5 kr. og 198 kr. om måneden.

Læs mere >>> Skift fagforening

Gule fagforeninger

Som tidligere nævnt skal de gule fagforeninger ikke forhandle overenskomst eller løse konflikter, hvilket betyder, at de kan tilbyde lavere priser. Medlemmerne står naturligvis ikke lige så stærkt overfor arbejdsgiverne eller i forbindelse med eventuelle konflikter, men det er måske slet ikke det behov, som bestemte lønmodtagere har. Fagforeningerne, der ikke har overenskomst som fokusområde, lægger derimod vægt på rådgivning, karriere og sparring. Og det til helt andre priser.

Det Faglige Hus og Ase er nede på et prisniveau på 69 kr. og 74 kr. om måneden, hvilket i 2023 må anses som markedets laveste pris for fagforening. Hvis man vælger et Krifa Light-medlemskab, kommer prisen også ned på markedets laveste for fagforening.

Ser man på prisniveauerne for fagforeninger kan priserne svinge fra under 100 kr. om måneden til over 500 kr. om måneden. Selv om at fagforeningerne ikke kan kræve, at man både er medlem i fagforening og a-kasse, så er det værd at tage højde for, at et dobbeltmedlemskab kan udløse nogle fordele og medlemstilbud, som indirekte påvirker prisen for medlemskaberne. Flere fagforeninger samarbejder med job- og forsikringspartnere, hvilket betyder, at bestemte medlemmer kan forvente bedre forhold for en række ydelser, hvilket i sidste ende får en effekt på det samlede omkostningsniveau for medlemmet.

Fagforeninger er mere end pris

Der er naturligvis en god besparelse i udsigt ved at skifte fagforening, men pris er blot én variabel i den samlede pakke. Som lønmodtager bliver man nød til at tage hensyn til arbejdspladsen, og den stilling man besætter. Hvis man er frisør, ergoterapeut eller læge, så er det nærmest en helt naturlig del af stillingen at være medlem af hhv. Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Ergoterapeutforeningen eller Lægeforeningen.

Har man derimod en stilling, som ikke er under overenskomst, så lægger det mere op til, at man kan gå sin egen vej og vælge en politisk uafhængig fagforening, som måske i højere grad har fokus på at styrke dine kompetencer. Hvis man især føler sig tiltrukket af fagforeningens arbejde med at sætte fart på karrieren og udvikle netværk, så forekommer de gule fagforeninger som et oplagt valg.

Husk endelig, at det skader jo ikke at prøve forskellige fagforeninger for at få en fornemmelse af den rådgivning og sparring, som man rent faktisk bliver lovet. Samtidig er der også et hav af arrangementer, netværksmøder, workshops og foredrag. Det er lidt som en slags jobklub, hvor man møder ligesindede og danner netværk og måske venskaber.

Denne jobklub må i høj grad ses som en genvej tilbage til jobmarkedet, enten gennem fagforeningens jobportaler, netværk og vejledning eller gennem de mennesker, som man møder til fagforeningens mange arrangementer.

Vælg din fagforening med omhu, men vær også klar til at skifte, hvis du er skiftet spor på jobmarkedet eller bare vil opleve noget nyt.