Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.

  • 80+
    fagforeninger og a-kasser
  • 3000+
    erhverv
  • Størst
    i Danmark
forside index

Alt om fagforeninger i Danmark

Fagforeningen er din repræsentant på arbejdsmarkedet - Find den rigtige fagforening for dig i dag.

Danske fagforeninger og a-kasser

For alle Priser: fagforening fra 49 kr. /md., a-kasse 514 kr. /md.

Frie

  • Billig fagforening og a-kasse for alle
  • Danmarks bedste lønsikring
  • Gratis foredrag, træning i jobinterview, karrierecoaching mm.
For alle Priser: fagforening 69 kr. /md., a-kasse 497 kr. /md.

Det Faglige Hus

  • Bliv medlem i både fagforening og a-kasse og få gratis fagforening i 6 måneder.
  • Rabattilbud på bil, bolig og ferie
  • Store besparelser på forsikringer

Fagforeninger og a-kasser i Danmark

Leder du efter den rigtige fagforening for dig? Eller måske du ønsker at danne et overblik over a-kasserne i Danmark? Overvejer du at skifte fagforening? Eller søger du blot information om dagpengesatser og gratis a-kasser til studerende?

Vi kan hjælpe dig. 

Allefagforeninger.dk er en informationstjeneste om fagforeninger og a-kasser i Danmark. Vi opdaterer løbende information om priser, medlemstal, lønsikring mm. hos de mange forskellige fagforeninger og a-kasser i Danmark.

Hvorfor er det en god idé at være medlem af en fagforening og a-kasse?

Fagforeningerne er en central del af den hæderkronede danske arbejdsmarkedsmodel, hvor man på vegne af lønmodtagerne aftaler sig frem til kollektive overenskomster på arbejdspladsen. Sådan opnås der bedre arbejdsvilkår i Danmark. Fagforeningerne varetager altså dine interesser, som arbejder på arbejdsmarkedet. 

Fagforeningerne har flere primære opgaver, såsom at aftale løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiveren og etablere kollektive overenskomster på fagområdet, så du som lønmodtager er sikret nogle bestemte forhold, hvad bl.a. angår minimumsløn, barsel, ferie og pension. 

Fagforeningerne leverer imidlertid også en fagspecifik rådgivning til medlemmerne, hvis de f.eks. oplever chikane på arbejdspladsen, arbejder i en konkursramt virksomhed eller har brug for et tjek af arbejdskontrakten og lønforholdene.

Hvor fagforeningerne varetager overenskomster og sikrer gode arbejdsvilkår, spiller a-kassen en helt anderledes rolle i dit arbejdsliv. Hvis du er medlem af en a-kasse, er du nemlig sikret dagpenge, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs. Derfor er det en god idé både at være medlem af en fagforening og en a-kasse, hvis du både vil sikre dig juridisk bistand samt økonomisk tryghed i dit arbejdsliv.

Læs mere >>> Alt om a-kasser

Er det obligatorisk at være medlem af en fagforening?

Når snakken falder på fagforeninger, vil der altid være stærke meninger i spil. Det er nemlig ikke obligatorisk at være medlem af en fagforening. I princippet kan du derfor sagtens få del i ”goderne”, der forhandles hjem i de kollektive overenskomster, uden at være med til at betale for gildet. 

En kollektiv overenskomst gælder kort og godt for alle medarbejdere på den respektive arbejdsplads. Omvendt kan du også være medlem af en tværfaglig fagforening, der ikke arbejder specifikt for dit fagområde og dermed er en ”konkurrent” til den fagforening, der arbejder for netop dit felt. 

Når det kommer til fagforeninger, har du nemlig frihed til at vælge lige præcis den fagforening, du ønsker. Du kan også være medlem af flere fagforeninger på én gang. På visse arbejdspladser er det dog ikke et ukendt fænomen, at der mellem linjerne kan eksistere en vis forventning om, at du bliver medlem af en bestemt fagforening. På papiret kan du ikke tvinges, men virkeligheden kan være en helt anden.

Medlem eller ikke-medlem af en fagforening – nogen kalder det et valg mellem at være solidarisk eller usolidarisk, men i bund og grund er det dit frie valg.

Læs mere >>> Bliv medlem i en fagforening

Historien om fagforeningerne i Danmark

Historien om fagforeninger i Danmark går tilbage til 1870’erne, hvor arbejderne begyndte at gå sammen i foreninger for at lægge et større fælles pres på arbejdsgiveren for at opnå bedre arbejdsvilkår, og i takt med udviklingen blev fagforeningerne samlet under de større fagforbund.

Det nok største arbejdsvilkår, som blev arbejdet for at indfri, stod på i flere årtier. Det handlede nemlig om at sikre en 8-timers arbejdsdag i stedet for de +10 timer, som man ofte arbejdede hver dag. 8-timers arbejde, 8-timers frihed og 8-timers hvile var længe omdrejningspunktet for fagbevægelsen. Det lykkedes først i starten af 1920’erne, efter en del strejker og forhandlinger, at give arbejderne en 8-timers arbejdsdag.

Gennem årene har fagforeningerne opnået massevis af rettigheder på arbejdsmarkedet i Danmark, såsom gode arbejdstider, god løn, bedre arbejdsforhold mm. Jo flere medlemmer som står bag en fagforening, jo større pres kan fagforeningen ligge på arbejdsgiveren under forhandlinger. Derfor er det vigtigt at melde sig ind i en fagforening, hvis man vil støtte op om de gode arbejdsvilkår. Hvis arbejdsgiveren ikke giver gode nok vilkår til sine medarbejdere, er det også muligt for fagforeningen at varsle strejke i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed mellem fagforening og arbejdsgiverne under forhandlingerne af medlemmernes overenskomstfornyelse. Til sammenligning kan arbejdsgiverne ligeledes varsle lockout og forhindre medarbejderne i at møde på arbejde, hvis de på samme måde ikke kan gå med til fagforeningernes krav.

Historien om fagforeningerne i Danmark går altså mere end 150 år tilbage, og det er en fortælling, som konstant er under udvikling. Målet er at opretholde de gode arbejdsvilkår og fremme de steder på arbejdsmarkedet, som kan gøres endnu bedre.

Gule fagforeninger og fagspecifikke fagforeninger

Tværfaglige fagforeninger som ASE, Krifa og Det Faglige Hus betragtes som ”gule fagforeninger” og er konkurrenter til den mere veletablerede fagbevægelse. De er typisk billige fagforeninger og er opbygget omkring at give dig en faglig støtte til jobsøgning samt konflikter og lignende på arbejdspladsen. En fagforening kan ligeledes være en god bisidder, hvis du skal forhandle kontrakter med arbejdsgiveren eller vil tjekke, om du tjener nok i forhold til din erhvervserfaring.

De ”gule” fagforeninger har dog kun få overenskomster, ligesom de ikke anerkender strejkeretten som de traditionelle fagforeninger. Endvidere kan de ikke føre din sag ved Arbejdsretten. Det er således noget, du skal være opmærksom på, hvis du melder dig ind i en tværfaglig fagforening. Som sagt kan du dog stadig få gavn af de ting, der bliver forhandlet hjem i den kollektive overenskomst.

Det kan sagtens være, at en gul fagforening passer lige netop til dit behov, men hvis du har et fagspecifikt arbejde, kan det være en god idé at tjekke, om der er nogle fagforeninger, som bedre kan varetage dine interesser. Er du for eksempel uddannet pædagog og arbejder i en børnehave, så kan det være en god idé at melde dig ind i BUPL. Hvis du er arbejder i politiet, kan du overveje at melde dig ind i Politiforbundet. Eller måske du er uddannet jurist, så vil DJØF kunne varetage dine interesser godt.

Om du melder dig ind i en tværfaglig fagforening eller en fagspecifik fagforening er helt op til dig og dine behov. Lige meget hvad, er det en god idé at melde sig ind i en fagforening.

Skal jeg være medlem af både en fagforening og a-kasse?

Nej. Du kan vælge kun at være medlem af en fagforening, eller kun at være medlem af en a-kasse. Du kan også vælge at være medlem af både en fagforening og en a-kasse, eller helt vælge begge dele fra. Det er op til dig.

Når du melder dig ind i en fagforening, vil du ofte kunne melde dig ind i begge dele på samme tid, da en række fagforeninger samarbejder med a-kasser. Så kan du få en fælles løsning og sandsynligvis også et pakketilbud. 

A-kassen er en organisation, der udfylder nogle lidt andre funktioner end fagforeningen. Hvor fagforeningerne tager sig af overenskomster, juridiske slagsmål og personlig vejledning i forhold til arbejdslivet, udfylder a-kassen en række administrative opgaver i forhold til udbetaling af dagpenge, herunder barselsdagpenge og sygedagpenge, samt efterløn. Det er eksempelvis et krav, at du skal være medlem af en a-kasse, hvis du vil have udbetalt dagpenge ved ledighed. A-kassen hjælper – sammen med jobcentret – dig med at sammensætte en jobplan, så du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Du er dog i din gode ret til at sige nej tak til både a-kasse og fagforening, hvis du føler, at du er bedre stillet uden. Har du imidlertid valgt at blive medlem af en a-kasse og/eller fagforening, kan du til enhver tid vælge at skifte eller helt udmelde dig. Du skal dog være opmærksom på, at der særligt ved fagforeninger kan være en længere opsigelsesperiode. Dette afhænger dog af den respektive fagforening, så det er en god ide at tjekke alle betingelser i aftalen, så du ved, hvornår du kan skifte, hvis du vil.

Læs mere >>> Skift fagforening

Læs mere >>> Skift a-kasse

Hvilken fagforening og a-kasse skal jeg vælge?

Selvom det er en rigtig god idé både at melde sig ind i en fagforening og en a-kasse, er det altså i sidste ende dit valg. Det handler blot om, hvordan du vil være stillet på arbejdsmarkedet i juridisk og økonomisk forstand.

Da der findes mange forskellige fagforeninger og a-kasser at vælge imellem, kan det være uoverskueligt at finde ud af, hvilke der passer til lige netop dig og dine behov. Sørg derfor for, at sætte dig godt ind i de forskellige fagforeninger inden du træffer et valg. Spørg dig selv, hvad du vil bruge fagforeningen og a-kassen til.

Er det for at få del i de gode tilbud og medlemsfordele i fagforeningen? Er det for at få en sparringspartner i dit arbejdsliv? Har du brug for juridisk hjælp? Eller det for at få ret til dagpenge?

Der er altså mange årsager til, at man bør melde sig ind i en fagforening og a-kasse.

Læs mere >>> Se liste over alle fagforeninger i Danmark

Læs mere >>> Se liste over alle a-kasser i Danmark