15

Fagforening og a-kasse for selvstændige

Er du selvstændig og stadig ikke medlem af en fagforening eller a-kasse? Måske tænker du, at det ikke er nødvendigt at blive medlem, da du jo ikke er klassisk lønmodtager - Tænk om igen! I dag tilbyder fagforeninger og a-kasser nemlig masser af gode fordele for selvstændige, iværksættere og freelancere.

Fagforeninger og a-kasser

For alle Priser: fagforening fra 49 kr. /md., a-kasse 514 kr. /md.

Frie

  • Billig fagforening og a-kasse for alle
  • Danmarks bedste lønsikring
  • Gratis foredrag, træning i jobinterview, karrierecoaching mm.
For alle Priser: fagforening 69 kr. /md., a-kasse 497 kr. /md.

Det Faglige Hus

  • Bliv medlem i både fagforening og a-kasse og få gratis fagforening i 6 måneder.
  • Rabattilbud på bil, bolig og ferie
  • Store besparelser på forsikringer
Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.

Fagforening og a-kasse for dig som selvstændig

Der er mange gode grunde til at melde sig ind i en fagforening og a-kasse, også selvom man ikke er klassisk lønmodtager.

Iværksætteri er virkelig kommet på dagsordenen på det danske arbejdsmarked, og det kan ses på a-kassernes og fagforeningernes tilbud. Derfor bør du ikke udelukke at blive medlem af en a-kasse og/eller fagforening, hvis du er selvstændig, freelancer eller iværksætter.

På denne side kan du finde information om selvstændige og deres behov og fordele ved at være medlem af en a-kasse og fagforening.

Vi prøver så vidt muligt at besvare spørgsmål såsom; hvorfor være medlem af en fagforening og a-kasse som selvstændig? Hvilke a-kasser og fagforeninger har de bedste tilbud for selvstændige? Kan man overhovedet få udbetalt dagpenge som selvstændig? Og hvilke a-kasse regler skal man være opmærksom på?

Der er mange spørgsmål, som man kan være usikker på, når man skal vælge a-kasse og fagforening. Men én ting er sikkert, iværksætteri er kommet for at blive, og dermed vil fokus på at drive egen virksomhed kun blive større med tiden.

Hvornår er man selvstændig?

Grundlæggende er der tale om en selvstændig virksomhed, hvis du helt eller delvist ejer en virksomhed med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Derudover vil det være nødvendigt, at en af følgende betingelser er gældende:

  • Din virksomhed er registreret med et CVR- eller SE-nummer.
  • Overskud eller underskud beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
  • Du får udbetalt A-indkomst fra et selskab, hvor du har afgørende indflydelse.
  • Du får B-indkomst, som indberettes som selvstændig virksomhed til SKAT.

Der er dermed forskellige betingelser man kan opfylde for at være selvstændig. Grundlæggende handler det om, at man ofte har egen virksomhed, er freelancer eller er iværksætter.

Det vil sige, at man ikke er klassisk lønmodtager, fordi man ikke arbejder for sin arbejdsgiver – man arbejder for sig selv, og man er sin egen chef. Men bare fordi man ikke er klassisk lønmodtager, betyder det ikke, at man ikke kan drage mange fordele af at være medlem af en fagforening og a-kasse som selvstændig.

Læs mere >>> At drive enkeltmandsvirksomhed

Fagforening for selvstændige

På papiret henvender fagforeningerne sig først og fremmest til lønmodtagerne og deres fokuspunkter på arbejdsmarkedet såsom arbejdstid, arbejdsmiljø og løn.

Fagforeningernes primære opgave ligger i at forhandle overenskomst med arbejdsgivere og skabe bedre arbejdsforhold for dets medlemmer. Det kan derfor være svært at se, hvordan man som selvstændig kan bruge sin fagforening, når man jo er sin egen arbejdsgiver og dermed bestemmer sin egen løn, arbejdstid, og arbejdsmiljø.

I dag er der dog langt flere fagforeninger end tidligere, der både optager lønmodtagere og selvstændige. Som selvstændig vil man som regel også få tilbudt et billigere kontingent grundet de særlige betingelser omkring ens arbejde. 

Læs mere >>> Generelt om fagforeninger i Danmark

Bedste fagforeninger for selvstændige

I dag er der rigtig mange fagforeninger, som har målrettede tilbud til iværksættere, freelancere og folk med egen virksomhed. Før du vælger fagforening, kan det være en god idé at overveje inden for hvilket område du er selvstændig. Nogle fagforeninger såsom ASE, Krifa og Frie tilbyder fagforening til alle selvstændige, hvorimod PROSA og IDA er mere fagspecifikke, som kan tilbyde fagforening til selvstændige IT-professionelle.

Det er også værd at overveje et medlemskab af organisationen Virksom, som er en fagforening, der er målrettet til selvstændige i Danmark.

Nedenfor er en liste over nogle af de bedste fagforeninger i Danmark, som tilbyder hjælp og rådgivning til selvstændige.

  • Virksom – For alle
  • Frie – For alle 
  • ASE – For alle
  • Krifa – For alle
  • PROSA – For IT-professionelle
  • IDA – For ingeniører og IT-professionelle
  • Business Danmark – For selvstændige i salg og marketing
  • Teknisk Landsforbund – For teknikere, designere og konstruktører

Læs mere >>> Se liste over alle fagforeninger i Danmark

Fordele ved fagforening for selvstændige

Selvstændige kan gennem deres medlemskab af en fagforening få adskillige fordele såsom deltagelse i diverse netværk, juridisk hjælp ved tvister og kurser samt adgang til det nyhedsmateriale, som fagforeningen udsender. 

Der vil være nogle, som hævder, at det er overflødigt at melde sig ind i en fagforening som selvstændig, men vil man have bl.a. den juridiske hjælp og et fagligt netværk, kan fagforeningen være en rigtig god løsning for selvstændige.

Så hvis du er selvstændig og overvejer at melde dig ind i en fagforening, bør du orientere dig om de tilbud og den rådgivning, som gives i forskellige fagforeninger.

Husk at det også er anbefalingsværdigt, at man som selvstændig melder sig i en a-kasse, da det er en økonomisk sikring, hvis virksomheden drejer nøglen om.

Læs mere >>> Bliv medlem af en fagforening

A-kasse for selvstændige

I de seneste år er der kommet mere fokus på iværksætteri, og det kan også mærkes på a-kassernes tilbud målrettet mod medlemmer, som driver egen virksomhed. Det er ikke kun juridisk rådgivning omkring dagpenge, men også udviklingsforløb specielt designet til selvstændige.

Der er utrolig meget inspiration og hjælp at hente hos en a-kasse i forhold til at drive selvstændig virksomhed, også selv om de ved første øjekast bestemt ikke ligner et godt match. A-kasserne har nemlig justeret deres udbud af tjenester, så de i højere grad passer til de nye tider, hvor flere og flere sætter gang i egne projekter.

Bedste a-kasser for selvstændige

Ligesom det gælder for fagforeninger, er der også rigtig mange a-kasser, som har målrettede tilbud til selvstændige. 

Nedenfor er en liste over nogle af de bedste a-kasser i Danmark, som tilbyder hjælp og rådgivning til selvstændige.

  • ASE
  • CA
  • Frie
  • Krifa
  • Lederne
  • Teknisk Landsforbund

Læs mere >>> Se liste over alle a-kasser i Danmark

Hos CA er mange af medlemmerne faktisk selvstændige og freelancere, og det sætter naturligvis et aftryk på a-kassens aktiviteter og fokusområder. CA har stærk fokus på juridisk hjælp gennem CA Advokathjælp, som er målrettet mod selvstændige, freelancere og iværksættere. Hvis der er behov for længerevarende bistand, så tilbyder CA også advokathjælp på timebasis til stærkt reducerede priser.

Udover CA, har a-kasserne ASE, FRIE, Krifa, Lederne og Teknisk Landsforbund også rigtig gode tilbud til selvstændige. Derfor er det en god idé at undersøge de forskellige medlemsfordele samt lave et pristjek for disse a-kasser, inden man melder sig ind som selvstændig.

Kan man få dagpenge som selvstændig?

Ja og nej.

Grunden til, at det er svært at finde ud af, hvornår man har ret til dagpenge som selvstændig, er fordi der er mange forskellige scenarier for, hvad der kan ske med ens virksomhed.

Derudover er der forskellige a-kasse regler, som gælder for om selvstændige kan få dagpenge eller ej. Derfor skal man først skelne om man driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse.

Nedenfor ridser vi hovedpunkterne op i forhold til om man kan få dagpenge som selvstændig, men hvis man vil være helt sikker på sin økonomiske position og sikkerhed, bør man altid tage kontakt til sin a-kasse for konkrete svar.

A-kasse regler for selvstændig som hovedbeskæftigelse

Hvis du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, så kan du ikke modtage dagpenge.

Hvis du derimod vælger at ophøre med at drive selvstændig virksomhed, så kan du på en række måder få adgang til dagpenge. Hvis du lukker eller sælger virksomheden, vil der opstå muligheder for udbetaling af dagpenge. Hvis du udtræder af virksomheden eller bortforpagter den, så vil der også kunne udbetales dagpenge. Skulle virksomheden gå konkurs, vil dagpengeretten igen blive tilgængelig. 

Så hvis du har egen virksomhed som hovedbeskæftigelse, er det en god idé at kontakte din a-kasse for at høre nærmere om dine rettigheder til at modtage dagpenge.

A-kasse regler for selvstændig som bibeskæftigelse

Driver man derimod selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, så ser muligheden for dagpenge mere gunstig ud. Man skal kunne opfylde krav for, at noget kan betragtes som en bibeskæftigelse:

  • Det første krav er, at den selvstændige starter sin virksomhed, mens han eller hun er på dagpenge.
  • Det andet krav kan deles op i to punkter. Hvis den selvstændige virksomhed er startet, før du blev ledig, er det nødvendigt, at du i de seks måneder forud for din ledighed har indberettet mindst 80 løntimer pr. måned til Indkomstregistret (53 timer for deltidsforsikrede), og at du har indberettet mindst én time til Indkomstregistret i fem af de seks måneder.

Hvis du kan opfylde disse krav og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet, så kan du få udbetalt dagpenge. De timer, du bruger på din selvstændige virksomhed, bliver blot modregnet i dagpengesatsen.

Som selvstændig kan du maksimalt modtage dagpenge i 30 uger ud af de seneste 104 uger. Man skal også være opmærksomhed på, at man bruger af de 30 uger, uanset om der brugt tid på arbejde i virksomheden.

Hvorfor være medlem af en a-kasse som selvstændig?

Ser man bort fra dagpenge, så vil det også gavne den selvstændige at se på a-kassen som en sparringspartner, der kan tilbyde nogle målrettede tjenester til favorable priser, heriblandt juridisk rådgivning, rekruttering og kompetenceudvikling. 

Når man starter egen virksomhed, kan man ikke undgå at løbe ind i situationer, der kræver handling inden for områder, hvor man er lidt på udebane.

Derudover er en af de bedste fordele ved at være medlem af en a-kasse som selvstændig, at nogle a-kasser giver mulighed for, at man kan udvide sit netværk, rekruttere medarbejdere og dermed i sidste ende udvide sin virksomhed. 

Flere af a-kasserne ønsker at bruge deres netværk til at hjælpe med rekrutteringsforløb. På dette område er det et rigtig godt match mellem a-kassens netværk og den selvstændige. Som selvstændig, freelancer og iværksætter er man ofte stærkt optaget af at skulle levere resultater og eksekvere strategien, men halter efter omkring rekruttering af medarbejdere og udvidelse af netværk.

Her kommer a-kassen ind i billedet.

A-kasserne har i højere grad skræddersyet rekrutteringsforløb for selvstændige. Derudover er der også planlagte arrangementer, foredrag og workshops, som er designet til at udvikle og sætte mere fart på den selvstændiges forretning og netværk. Derfor handler en a-kasse om langt mere end dagpenge, når det gælder selvstændige.

Den gamle tanke om, at a-kasser og fagforeninger kun er for lønmodtagere, er simpelthen forældet på nutidens arbejdsmarked. A-kasserne og fagforeningerne har i langt højere grad rykket sig med tidens nye mønstre, selvfølgelig nogle mere end andre. Der er ingen tvivl om, at a-kassen for mange selvstændige er en nødvendig sparringspartner for at skabe succes i egen virksomhed.

Læs mere >>> Generelt om a-kasser i Danmark