3F

3F er Danmarks største fagforening og har det største antal overenskomster med de fleste arbejdspladser.

 

Ca. en fjerdedel af 3F’s medlemmer er kvinder, og 12% har anden etnisk baggrund, hvis man udelukkende ser på fagforeningen. Blandt medlemmerne findes der både faglærte og ufaglærte. Hovedområderne er industri, bygge og anlæg, transport, den offentlige sektor, privat service, hotel og restauration samt den grønne gruppe.

 

Dermed er 3F en bredt omfavnende fagforening og a-kasse, som primært henvender sig til ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere.

3F Logo
  • Webside

    www.3f.dk

  • Pris/måned

    468

  • Antal medlemmer

    269000 st

  • Medlemstype

    Anställd

  • Tilhører Hovedorganisation

    FH

  • A-Kasse

    Navn: 3F's A-kasse
    Pris: 524

Kort om 3F

3F har 64 lokalafdelinger fordelt rundt omkring i hele landet. Ønsker du alene at melde dig ind i fagforeningen, kan du regne med en månedlig udgift på ca. 468 kr. For et medlemskab i a-kassen skal du af med 524 kr. om måneden, mens en pakke med begge dele udløser en udgift på 992 kr. om måneden. På hjemmesiden kan du finde en overskuelig oversigt over de forskellige services, som de enkelte medlemskaber tæller. Det er naturligvis en fordel at vælge at have både fagforening og a-kasse hos 3F.

3F tilbyder en række ekstra tilbud såsom forsikring, kurser, forskellige rabatordninger og familiepakker. Alt i alt er 3F en særdeles alsidig fagforening med en bred vifte af forskellige tilbud, som derfor favner en stor del af det danske arbejdsmarked.

3F - Gode tilbud og politisk aktive

Bag 3F står Fagligt Fælles Forbund, som er en fagforening, der forhandler overenskomst og er aktive i den politiske debat.

3F tilbyder både fagforening og a-kasse, men der er naturligvis også utallige specielle tilbud til foreningens mange forskellige medlemmer.

3F’s priser

Hos 3F koster det 468 kr. om måneden for et medlemskab i fagforeningen. Denne pris er for en fuldtidsforsikring, mens prisen er på 351 kr. om måneden for deltidsforsikring. Dette er priserne for 2021 og bliver generelt justeret fra år til år.

For at sikre sig retten til dagpenge kræver det et års medlemskab i en a-kasse. 3F tilbyder dagpenge gennem deres a-kasse, som koster 524 kr. om måneden som fuldtidsansat. Er man derimod deltidsansat, dvs. under 30 timer under ugen, så skal man blot af med 401 kr. om måneden.

Husk endelig, at beløbet er fradragsberettiget på selvangivelsen, hvorfor prisen for a-kassen for den fuldtids- og deltidsansatte er på hhv. 393 kr. og 301 kr. pr. måned efter skat.

Medlemsfordele hos 3F

Et medlemskab af en fagforening ville være kedeligt uden medlemsfordele, og 3F har også skruet en række tilbud sammen, så medlemmerne hurtigt kan få luft i økonomien og hjælp til hverdagens aktiviteter.

Især på forsikringsfronten står 3F klar med en samlet pakke af forskellige forsikringer, som kan sikre medlemmerne gode rabatter. 3F samarbejder med Alka om indboforsikring, hvor medlemmer tilbydes en pris på 1.447 kr. om året for udvidet dækning.

3F tilbyder en lang række af forsikringer, heriblandt lønsikring, gruppelivsforsikring og erstatning ved kritisk sygdom.

3F holder sig ikke tilbage med tilbud på andre områder. 3F giver medlemmer adgang til gratis juridisk hjælp, hvis man skulle have eventuelle spørgsmål omkring skilsmisse, testamente og arv.

Som medlem hos 3F kan man også forvente nogle gode ferierabatter gennem folkeferie.dk og PlusKort, hvor der kan opnås rabatter på helt op til 20% på hoteller og campingpladser samt udvalgte rejsebureauer.

Er du vild med fodbold, så passer 3F måske perfekt til dine behov. 3F gør nemlig gratis billetter til Superliga-kampe tilgængelige onsdag før kampen.  Du får også mulighed for at købe en ledsagerbillet med en rabat på 30%. Også på denne måde kan omkostninger til kontingent hurtigt lægges i glemmebogen for 3F’s medlemmer.