Dansk Forfatterforening

Bliv medlem af Dansk Forfatterforening. Som navnet antyder arbejder Dansk forfatterforening for forfatternes rettigheder i Danmark.

Foreningen er en af de mindre fagforeninger i Danmark, men det betyder ikke nødvendigvis at den har mindre slagkraft end de større. Foreningen udfører det samme stykke arbejde som enhver anden fagforening, med den forskel at den mere end nogen anden er i stand til at varetage danske forfatteres arbejdsinteresser og at den har indgående kendskab til faget, sådan så at den bedst muligt kan yde bistand til sine medlemmer.

  • Webside

    danskforfatterforening.dk

  • Pris/måned

    241,6 kr.

  • Antal medlemmer

    N/A

  • Medlemstype

    N/A

  • A-Kasse

    Navn: AJKS
    Pris: 481 kr.

Andre fagforeninger og a-kasser, der kan være af interesse for dig:

For alle Priser: fagforening 69 kr. /md., a-kasse 497 kr. /md.

Det Faglige Hus

  • Bliv medlem i både fagforening og a-kasse og få gratis fagforening i 6 måneder.
  • Rabattilbud på bil, bolig og ferie
  • Store besparelser på forsikringer
Annoncelink
For alle Priser: fagforening fra 49 kr. /md., a-kasse 514 kr. /md.

Frie

  • Billig fagforening og a-kasse for alle
  • Danmarks bedste lønsikring
  • Gratis foredrag, træning i jobinterview, karrierecoaching mm.
Annoncelink

Dansk Forfatterforening arbejder for dine rettigheder som forfatter

Som nævnt arbejder foreningen dagligt for at sikre og forbedre danske forfatteres rettigheder på arbejdsmarkedet, og har skabt markante ændringer der er værd at nævne.

Blandt andet ville der uden Dansk Forfatterforening ikke være noget der hed biblioteksafgift. Foreningen fik indført og har bibeholdt biblioteksafgiften, så hver gang en bog bliver udlånt på de danske biblioteker vil bogens forfatter få sin rette betaling for det. Derudover arbejder foreningen også meget for at beskytte dine ophavsretlige indtægter, samt en række andre rettigheder og vederlag.

Desuden yder foreningen gratis juridisk rådgivning. Dette kan især blive relevant når du står og skal skrive kontrakt med et forlag og der er noget der ikke helt stemmer i din optik. De fleste medlemmer vil hurtigt tjene deres kontingent hjem igen hvis de får brug for juridisk rådgivning end hvis de selv skulle hyre en advokat til at hjælpe dem.

Kontingentpriser hos Dansk Forfatterforening

Hos foreningen er kontingentet lidt anderledes end hos de fleste andre fagforeninger i landet. Foreningen skelner mellem to typer medlemmer: De ordinære og de associerede medlemmer. 

De ordinære medlemmer er dem, der har udgivet mindst et værk og i øvrigt opfylder foreningens generelle betingelser. Prisen for et ordinært medlem lyder 2.900 kr. pr. år, plus kontingent til din specifikke faggruppe. Kontingentet bliver betalt årligt i juli. Deler man det årlige kontingent op i 12 måneder, bliver det omtrent 241,6 kr. som kontingentet koster pr. måned, som i realiteten ikke er i den dyre ende sammenlignet med nogle andre fagforeninger.

For de associerede medlemmer er prisen halveret. De associerede medlemmer er dem der endnu ikke har udgivet et værk, og prisen her ligger i stedet på 1.450 kr. pr. år eller godt og vel 120,8 kr. om måneden.

Kontante medlemsfordele og rabatordninger hos foreningen

Medlemmerne bliver selvfølgelig ikke snydt en række kontante medlemsfordele hos Dansk forfatterforening.

Her kan du som medlem eksempelvis få rabatter på en række boghandler, blade og aviser.

Du kan også få adgang til og rabat på afholdelse af foredrag, samt indrykning af annoncer i Kristeligt Dagblad, så du på den måde kan styrke din PR. Desuden kan du også få rabat på delebiler hos Let's Go, da man som forfatter tit kan være på farten rundt om i landet til foredrag mm.

Du kan som medlem også tegne en pensionsordning hos PFA, hvor du skal indbetale mindst 1.000 kr. pr. måned eller 12.000 kr. en enkelt gang om året. Indbetalingen vil desuden blive fradragsberettiget. Så betaler du eksempelvis 40% i skat vil dine indbetalinger i realiteten kun koste dig 600 kr. pr. måned, da du får det resterende tilbage igennem en højere månedlig indkomst.

Det er også muligt at kombinere din pension med en forsikringsordning for kritisk sygdom, tab af erhvervsevne, samt udbetaling til dine efterladte, hvis du dør. Dette koster 2.000 kr. måned og er ligeledes fradragsberettiget. Hav dog in mente at tab af erhvervsevne kan være svært at vurdere for forfattere, derfor bør du overveje om dette er relevant for lige præcis dig.

Dansk Forfatterforening og AJKS

Foreningen har ikke sin egen a-kasse, men anbefaler sine medlemmer at melde sig ind i AJKS, hvis du ikke har anden specifik uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund der ville gøre en anden fagforening mere oplagt.

AJKS er tilknyttet Dansk Journalistforbund, og vil kunne hjælpe dig ift. dagpenge osv. Et fuldtidsforsikret medlemskab af a-kassen koster 481 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er kontingentet i stedet 353 kr. pr. måned. Man skal betale kontingent hvert kvartal. Til gengæld får du adgang til dagpenge, lønsikring samt andre specifikke fordele hos a-kassen.