JA arbejder for dit arbejdsliv
Ja tilbyder sine medlemmer en række faglige medlemsfordele for at forbedre og målrette medlemmernes arbejdsliv. Dette er blandt andet igennem juridisk rådgivning, vejledning til ansættelseskontrakt og lønforhandling. Fagforeningen tilbyder også lønstatistikker for medlemmerne så du kan få et overblik og en ide over hvad folk inden for dit fag gennemsnitligt tjener. Sådan kan du få en ide over hvad du selv kan tillade dig at bede om i løn.
Du får også adgang til det faglige og sociale netværk i fagforeningen hvor du kan deltage i arrangementer og debatmøder, kurser mv. og styrke og målrette dine kompetencer, gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet, samt skabe et netværk med dine kolleger landet over.
Kontante medlemsfordele
Du kan få adgang til en masse fordele som medlem af JAs fagforening. Du kan for eksempel blive medlem af Forbrugsforeningen igennem JA og få adgang til rabatordningen som Forbrugsforeningen tilbyder. Ved at bruge penge sparer du et vis procentbeløb hver gang du handler i de 4500 butikker som foreningen har samarbejdsaftaler med. Medlemmerne af JA kan også tegne fordelagtige forsikringsaftaler hos Tryg Forsikring til meget attraktive priser og rabatter.
jA har et samarbejde med Lån & Spar Bank der giver medlemmer adgang til en række fordele til deres bankvirksomhed, blandt andet billige billån, lån til elbiler. Der er også forskellige gratis funktioner hos banken såsom visa/Dankort og Mastercard, gratis betaling af girokort i banken, og oprettelse af kassekredit op til 100.000 kr.
JA samarbejder også med Tænketanken Frej for at styrke den faglige debat om fødevarer. Som medlem kommer du gratis med til de debatevents, som JA sponsorer, og på den måde kan du yderlige kunne styrke dit faglige og sociale netværk samt viden om dit arbejdet.
Kontingentpriser
Hos JA betaler du dit kontingent pr. kvartal, og prisen på dette, som almindelig lønmodtager, ligger på 1329 kr., hvilket svarer til omkring 443 kr. om måneden. Er du derimod selvstændig eller ansat i udlandet lyder det kvartalsvise kontingent på 593 kr. Er du i stedet ledig koster medlemskabet 396 kr. og som studerende er det kun 108 kr. pr. kvartal.
JA har ikke sin egen a-kasse men har en samarbejdsaftale hos Akademikernes A-kasse, da JA også er medlem af Akademikernes Hovedorganisation. Prisen for et fuldtidsmedlem i Akademikernes A-kasse ligger på 467 kr. pr. måned (2022). Med medlemskabet får du også adgang til en andre række fordele udover dagpengeretten. Du kan også deltage i faglige kurser og arrangementer, samt få hjælp til jobsøgning og ansættelses- og lønforhold.