Frie Basis og Frie Favorit
Fagforeningen Frie arbejder med to medlemstyper, som hedder Frie Basis og Frie Favorit og koster hhv. 49 kr. og 139 kr. pr. måned. For begge medlemstyper er der adgang til juridisk hjælp og rabatter på bank og forsikring.
Med Frie Favorit får man dog tre måneders gratis medlemskab, hvis man også melder sig in i Fries a-kasse samtidig, plus der ydes også hjælp i form af karriererådgivning og coaching. Grundlæggende set er der en del mere hjælp at hente med et Frie Favorit-medlemskab, som også yder assistance ved langtidssygemelding, fleksjob og førtidspension.
Det kan også være svært at få skrevet den rigtige ansøgning, og det kan man også få styr på med et Frie Favorit-medlemskab, som også tager hånd om eventuelle arbejdsskadesager.
Som Frie Favorit-kunde har du også mulighed for at optjene to måneders gratis medlemskab, hvis du anbefaler Frie til en ven, som bliver medlem.
Bare rolig – Frie tilbyder også a-kasse
Medlemskab i a-kassen hos Frie koster 498 kr. om måneden. Med et års medlemskab vil der være adgang til dagpengesatsen på 19.728 kr. om måneden i 2023.
Frie tilbyder de studerende et gratis medlemskab, så længe de er under uddannelse.
Lønsikring hos Frie
Frie tilbyder lønsikring, der dækker helt op til 90% af din løn. Husk altid at trække AM-bidraget fra din løn, for at finde frem til det beløb, som du vil forsikres mod.
Hvis din løn er på 28.000 kr., betyder det, at der efter 8 pct. i AM-bidrag kalkuleres med en løn på 25.760 kr. Hvis man vil dækkes med 50 pct., 65 pct. eller 90 pct., så skal det beregnes ud fra beløbet, hvor AM-bidraget er fratrukket.
Man skal ikke altid stirre sig blindt på beløbene, fordi hos Frie får man professionel hjælp, hvis man bliver ledig. Som et lønsikret medlem bliver man del af et genplaceringsforløb, som faktisk betyder, at 50 pct. af Fries lønsikrede medlemmer aldrig når at blive ledige.
Fri Lønforsikring og Supplerende Lønforsikring hos Frie
Hos Frie tilbydes der to lønforsikringsprodukter: Fri Lønforsikring og Supplerende Lønforsikring. Det giver naturligvis noget øget fleksibilitet og mulighed for at tilpasse produktet helt præcist efter ens egne behov.
Fri Lønsikring anses som et alternativ til a-kassen. Med Fri Lønforsikring kan man undgå at skulle møde op i jobcentret. Der vil være mulighed for at få udbetalt 40.000 kr. om måneden.
Det, som er lokkende for mange, er at undgå de offentlige regler omkring jobsøgning, jobcenter og øvrige forhold. Tegner man Fri Lønforsikring uden a-kasse, vil man blive en del af Fries genplaceringsforløb og komme under deres vinger i jagten på at få styr på arbejdssituationen.
Fries tilgang til denne situation er, at karriererådgivere i samarbejde med dig vil finde frem til en handlingsplan for dit forløb, så du kan komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Hvis du ikke ønsker at melde dig ud af a-kassen og dermed miste retten til dagpenge, så giver det god mening at vælge Fries supplerende lønforsikring, men man vil dermed ikke have mulighed for at undgå jobcentret og øvrige regler.
Med supplerende lønsikring er der mulighed for at få udbetalt 20.000 kr. oveni i dagpengesatsen, men man har bestemt også mulighed for at forsikre sig for mindre beløb.
Ingen selvrisiko med Fries lønsikring
Fries to lønsikringsprodukter markerer sig stærkt ved ikke at kræve selvrisiko. Hvis man har 3 måneders opsigelse, kan man således forvente at få udbetalt sin lønsikring med det samme. Det er et afgørende punkt, når der skal vælges lønsikring. Der er nemlig stor forskel mellem de forskellige lønsikringsprodukter på lige netop dette punkt.
Fries to lønsikringsprodukter har begge en kvalifikationsperiode på kun 6 måneder, hvilket også i forhold til resten af markedet er en oplagt fordel.
I nogle tilfælde ser man også, at den ansatte selv siger op. Også her er der stor forskel på, hvordan de forskellige aktører ser på det i forhold til udbetaling af lønsikring. På dette punkt skiller Frie sig også ud i forhold til øvrige konkurrenter og udbydere af lønsikring. De tilbyder nemlig lønsikring selv i den situation, hvor man selv vælger at sige op.
Frie - Også masser af muligheder
Hos Frie er der således en masse muligheder for at tilpasse sin forsikring, så den passer helt til ens egne behov. De stiller også eksperter og vejledning til rådighed i ens jagt på at komme videre i arbejdslivet.
De har mange forskellige medlemstyper med alt inden for fagforening, a-kasse og lønsikring.
Priser og tilbud hos Frie Fagforening
Frie optager fagforeningsmedlemmer, der arbejder inden for Funktionærloven. Funktionærer arbejder typisk med handel og kontor, men du kan også have funktionærstatus i andre arbejdsfunktioner, ligesom tandplejere og klinikassistenter med deres kliniske viden også tæller som funktionærer. Du kan hos Frie fagforening vælge mellem to forskellige medlemsniveauer Favorit og Basis, der månedligt koster fra 49 kroner og op til 139 kroner.
De danske fagforeningers primære opgave er at forhandle kollektive overenskomster samt vejlede medlemmerne.
I et langt arbejdsliv vil du som regel støde på flere situationer, hvor du får brug for en fagspecifik rådgiver. Det kan være alt fra tilbud om karrierecoaching til løntjek, rådgivning om indgåelse af arbejdskontrakter og juridisk hjælp ved bl.a. uretmæssige fyringer, konkurser eller chikane. Måske er du også i tvivl, om du tjener nok i forhold til din erhvervserfaring, eller hvilket opsigelsesvarsel der gælder i netop dit tilfælde. Fagforeningen arbejder kort sagt på flere planer; på det overordnede plan er fagforeningen din stemme i jagten på bedre kollektive overenskomster på det pågældende fagområde, hvilket kommer alle medarbejdere til gode, mens fagforeningen også går ind og hjælper det enkelte medlem med en konstruktiv rådgivning, hvad enten du indgår i et ledighedsforløb eller trives i din nuværende stilling.
På det danske arbejdsmarked er det helt frivilligt, om du vil meldes ind i en fagforening eller foretrækker at stå udenfor. Ingen kan tvinge dig til medlemskab, selvom mange vil mene, at dét at være medlem af en fagforening som De Frie Funktionærer er et solidarisk træk.
Både a-kasse og lønsikring hos Frie
Frie tilbyder dig ligeledes medlemskab af en a-kasse, hvor prisen ligger på 498 kroner pr. måned. På det danske arbejdsmarked skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, inden du kan få udbetalt dagpenge, medmindre du er nyuddannet, hvor der gælder helt særlige dimittendbetingelser. Dagpengesatsen beløber sig pr. januar 2022 til 911 kroner pr. dag for en fuldtidsforsikring og kan udbetales over en 2-årig periode. I 2023 kan der endvidere opnås en fleksibel dagpengeforlængelse på 1 år. Herefter skal du til at optjene timer til en ny dagpengeperiode. Du skal her op på et timetal på 1924 timer inden for 3 år.
De Frie Funktionærer tilbyder dig også en ekstra lønsikring, hvor du kan forsikre op til 90% af din løn, og du kan vælge mellem to løsninger. Enten kan du vælge, at lønsikringen skal fungere som et supplement til dine dagpenge eller som en selvstændig udbetaling uden dagpenge. Sidstnævnte løsning er ideel til dig, der gerne vil gå helt udenom de mange krav, der stilles til ledige, der modtager dagpenge. Her behøver du ej heller at være medlem af a-kassen, da lønsikringen er et tilbud ved siden af a-kassen.
Kvaliteterne hos Frie
Frie har mange kvaliteter. Dels er der tale om en branchespecifik fagforening, der har mulighed for at føre din sag ved Arbejdsretten, modsat de såkaldte ”gule” fagforeninger, dels har fagforeningen en specialiseret viden om Funktionærloven, ligesom medlemsprisen er ganske konkurrencedygtig. Dagpengesatserne er ens hos de forskellige fagforeninger, men der kan til gengæld være noget at hente på kontingentpriserne, hvorfor det er en god ide at lave en prissammenligning.
At De Frie Funktionærer både har a-kasse og fagforening er ligeledes en god mulighed for dig, der ønsker at samle begge dele hos samme aktør.
Ønsker du at melde dig ud af De Frie Funktionærer på et senere tidspunkt, hvis du f.eks. laver et karriereskift, er du altid velkommen til at blive overflyttet til en anden fagforening efter eget ønske.