Konstruktørforeningen

Velkommen til Konstruktørforeningen (KF)

Som medlem af Konstruktørforeningen (KF) bliver du både en del af landets største netværk for bygningskonstruktører og med et stærkt fagligt fællesskab. Konstruktørforeningen er fagforening for bygningskonstruktører og bygningsprofessionelle, som har en uddannelse, der ligger på samme faglige og uddannelsesmæssige niveau som konstruktørerne. 

Konstruktørforeningen optager studerende, lønmodtagere, konsulenter, freelance-ansatte, selvstændige bygningskonstruktører og andre professionelle inden for byggeriet.

  • Webside

    www.kf.dk

  • Pris/måned

    405 kr.

  • Antal medlemmer

    10000 st

  • Medlemstype

    N/A

  • Tilhører Hovedorganisation

    Akademikernes Centralorganisation

  • A-Kasse

    Navn: Konstruktørforeningens a-kasse (FTFa)
    Pris: 488 kr.

Konstruktørforeningens kontingenter

Afhængigt af din personlige og professionelle situation tilbyder KF forskellige månedlige kontingenter. Et aktivt og almindeligt medlemskab koster 405 kr. pr måned. Det er ligeledes det samme beløb hvis du er selvstændig uden ansatte og selvstændig med ikke-konstruktør ansatte.

Man kan også være et associeret medlem (selvstændig med konstruktører ansat) for kun 135 kr. pr måned. Studerende og pensionister betaler intet for deres medlemskab og er du nyuddannet kan du nøjes med at betale et engangsbeløb på 100 kr. for det første kvartal fra du bliver færdig. Kontingentet giver selvfølgelig, som med andre fagforeninger, mulighed for at trække op til 7.000 kr fra i skat.

Konstruktørforeningens a-kasse (FTFa)

KF har også en a-kasse, konstruktørforeningens a-kasse, der er en del af FTFa. Som medlem af a-kassen betaler du som fuldtidssikret 488 kr. pr. måned, som deltidsforsikret betaler du 360 kr. pr. måned, og til sidst betaler de studerende intet under deres studieperiode.

Med a-kassen får du økonomisk sikkerhed, fordi du er dækket af dagpenge hvis du skulle gå hen og blive ledig i en periode. Desuden er der også adgang til at supplere dagpengene med a-kassens lønsikring, så op imod 90% af din løn er forsikret under ledighed. A-kassen har et unikt kendskab til din faggruppe og dit arbejdsmarked og dermed dine jobmuligheder.

A-kassen vil kunne hjælpe med at finde et nyt job ved at lægge dit CV på FTFa Jobindex.

Medlemsfordele

KF tilbyder et hav af fordele til sine medlemmer. Foreningen tilbyder rådgivning og vejledning om ansættelse og karriere, blandt andet sparring til ansøgning og cv, jobskifte, lønniveau og arbejdsforhold- og vilkår. I den forbindelse har du også mulighed for at deltage i diverse kurser og arrangementer om eksempelvis lønforhandling, virksomhedsopstart, samt møder om faglige emner for ikke at nævne hjælp til efteruddannelse og videreuddannelse. Som noget helt nyt tilbyder KF også en trivselslinje hvor du kan modtage telefonisk rådgivning om fysisk og psykisk trivsel hos Falck

Foreningen har også sin egen jobdatabase for bygningskonstruktører hvor arbejdsgivere lægger jobs op som er relevante for dig som bygningskonstruktør.

Herudover er der også en række rabatter på blandt andet forsikringer gennem RUNA Forsikring. Du kan også optjene bonusser på dit forbrug i over 4.500 butikker og webshops gennem Forbrugsforeningen. Der er også mulighed for sprogkurser samt billige abonnementer til fagrelevante aviser og magasiner og meget mere.