Bankbetjentenes fagforening

Bankbetjentenes fagforening er en mindre fagforening, der henvender sig specifikt til bankbetjente ansat i Arbejdernes Landsbank. Fagforeningen har retten over overenskomstforhandlingerne for bankbetjentene og er en del af Serviceforbundet - som er en sammenslutning af 15 forskellige små fagforeninger. Disse fagforeninger er gået sammen for at kunne give bedre og mere service til deres respektive medlemmer, da de via forbundet er i stand til at tilbyde mere indhold og flere fordele, samtidig med at hver enkelt fagforening bevarer deres identitet, valgfrihed og handleret og kan melde sig ud af sammenslutningen, når end de vil.

 

  • Webside

    bankbetjent.dk

  • Pris/måned

    421 kr.

  • Antal medlemmer

    N/A

  • Medlemstype

    N/A

  • Tilhører Hovedorganisation

    FH

  • A-Kasse

    Navn: Samarbejder med Min A-kasse
    Pris: 506 kr.

Hvad koster medlemskabet hos Bankbetjentenes Fagforening?

Et fuldtidsmedlemskab af Bankbetjentenes fagforening koster 421 kr. om måneden, hvorimod et deltidsmedlemskab blot koster 154 kr. Hvis man samtidig ønsker et medlemskab af a-kassen såvel som fagforeningen, så koster et medlemskab for fuldtidsansatte 927 kr. om måneden, hvor det kun er 532 kr. om måneden for de deltidsansatte. Kontingenterne er selvfølgelig fradragsberettigede i skat, hvorfor udgiften bliver mindsket betydeligt i sidste ende.

Samarbejdet med Min A-kasse

Bankbetjentenes fagforening har ikke sin egen a-kasse, men samarbejder i stedet for med Min A-kasse, som også arbejder sammen med alle de øvrige fagforeninger i Serviceforbundet. Et medlemskab af Min A-kasse koster 506 kr. om måneden for de fuldtidsforsikrede medlemmer, og det giver, udover retten til dagpenge, også en lang række andre fordele, både faglige og kontante, eksempelvis rabatter på diverse produkter og services såvel muligheden for kurser, seminarer og efteruddannelse og juridisk bistand og faglig ekspertise, hvis der er behov for dette.

Hvilke medlemsfordele har foreningen?

Via sit medlemskab af Serviceforbundet har fagforeningen en masse forskellige medlemsfordele at tilbyde. Først og fremmst kan man få yderst billige forsikringer hos Alka Forsikring, og jo flere forsikringer man tegner hos selskabet, jo bedre kan hver enkelt forsikring betale sig. Derudover har medlemmerne også adgang til billige og lukrative banklån hos Arbejdernes Landsbank.

Derudover kan man også få eksklusive rabatter hos Forbrugsforeningen og Pluskort, der giver rabatter i tusindvis af butikker og webshops rundt omkring i landet. Dette er blot nogle af fordelene, og der er mange flere at hente, som kan gøre prisen på medlemskabet pengene værd.

Hvordan fungerer samarbejdet med Serviceforbundet?

Som nævnt er alle de forskellige fagforeninger i Serviceforbundet rimelig uafhængige, da de forhandler overenskomster for deres medlemmer og giver dem rådgivning og støtte individuelt uafhængigt af hindanden. Men med Serviceforbundet er de enkelte fagforeninger i stand til at levere alle disse ydelser og services mere optimalt grundet forbundets erfaring 

De enkelte fagforeninger bevarer alt lige fra medlemskontakt, formue, overenskomst, identitet og selvbestemmelse - Men med medlemskabet i Serviceforbundet får de yderligere adgang til professionelle advokater til alt det juridiske, socialrådgivere til hjælp med arbejdsskader og andet, et fælles bogholderi og IT-system, så fagforeningsarbejdet er mere strømlinet, og desuden også en fælles strejkekasse, så de individuelle fagforeninger kan varsle strejke og opretholde strejken i længere tid, når det er nødvendigt.