lonesikring

Vil du vide mere om lønsikring?

Især det økonomiske aspekt ved arbejdsløshed gør ondt, og for mange vil dagpenge ikke række langt. Derfor kan det være en god idé at overveje en lønsikring hos sin a-kasse for at opnå større økonomisk tryghed. Læs mere om hvad en lønsikring er, hvordan man tegner den, find den bedste og billigste lønsikring, som passer til dig.

For alle Priser: fagforening fra 49 kr. /md., a-kasse 514 kr. /md.

Frie

  • Billig fagforening og a-kasse for alle
  • Danmarks bedste lønsikring
  • Gratis foredrag, træning i jobinterview, karrierecoaching mm.
For alle Priser: fagforening 69 kr. /md., a-kasse 497 kr. /md.

Det Faglige Hus

  • Bliv medlem i både fagforening og a-kasse og få gratis fagforening i 6 måneder.
  • Rabattilbud på bil, bolig og ferie
  • Store besparelser på forsikringer
Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.

Vil du tegne en lønsikring?

I dag tilbyder langt de fleste a-kasser i Danmark, at man kan tegne en lønsikring.

Hvis man har mange faste udgifter, og vil være ekstra dækket ind under en eventuel fyring, så er det altså en rigtig god idé at overveje denne ekstra økonomiske sikring.

Der er til gengæld mange regler og detaljer som man bør have styr på før man tegner en lønsikring.

På denne side har vi derfor samlet den vigtigste information omkring lønsikring i Danmark. Find ud af, hvad en lønsikring er, hvordan man tegner en lønsikring med eller uden sin a-kasse, specifikke detaljer i forhold til regler, fradrag og kvalifikationsperiode, gode råd til forhandling af lønforsikring og de bedste og billigste løsninger i Danmark.

Hvis du har konkrete spørgsmål til din lønsikring, kan du altid kontakte din a-kasse.

Hvad er en lønsikring?

En lønsikring, også kendt som lønforsikring, er en ekstra forsikring, som du kan tegne hos din a-kasse.

Det er en forsikring, som giver dig ret til et ekstra beløb ved ledighed udover dagpenge. Mange overvejer derfor at tegne en lønsikring, hvis de ikke mener, at dagpenge vil række til at dække alle faste udgifter, hvis man skulle miste sit job. Man kan tegne en lønsikring hos sin a-kasse, som ofte dækker op til 80-90% af lønnen. 

Man bør dog se på sin indkomst, og overveje om man tjener nok til, at det giver mening at tegne denne forsikring. Lønsikringen dækker nemlig udover dagpengene, hvor satsen allerede ligger på 20.359 kr. i 2024. Derfor bør man tjene noget mere om måneden for virkelig at få nytte af lønsikringen.

Læs mere >>> Dagpengesatser 2024

Lønsikring gennem din a-kasse

Vil man være sikker på at modtage dagpenge i en ledighedsperiode, skal man være med i en a-kasse og betale et månedligt kontingent. Det er et ufravigeligt krav. Det kræves desuden, at man enten har haft 1924 timers beskæftigelse eller har været medlem af en a-kasse i 1 år. 

Som dimittend fra en længerevarende uddannelse gælder der dog nogle lidt andre krav, idet man her blot skal indmelde sig senest 14 dage efter sidste eksamen. Dagpengene udbetales månedligt ud fra faste satser, der for 2024’s højeste sats lyder på 20.359 kr. pr. måned ved en fuldtidsforsikring. Derudover har a-kasserne en række attraktive medlemstilbud.

Man kan dog vælge at tegne en supplerende lønsikring. Det kan bl.a. ske gennem a-kasserne, men også gennem banker. For de billigste løsninger betaler du under 100 kr. om måneden for lønsikring.

Ved at betale ind til forsikringen kan du i tilfælde af en uforskyldt ledighedsperiode få udbetalt en fast procentdel af din tidligere løn (typisk omkring 80-85%) oven i dagpengene i en forudbestemt periode. Det giver et noget større rådighedsbeløb.

A-kasserne opererer med særligt specifikke krav for lønsikring, men det er alment gældende, at du skal være medlem af en a-kasse og have betalt ind til ordningen i mindst 9 måneder inden ledighedsperioden. Herudover stilles der bl.a. krav til lønningsniveau og antal måneder, man har været i arbejde inden for en given periode. Overvej derfor alle aspekter, inden du siger ja tak.

Læs mere >>> Generelt om a-kasser

Lønsikring uden a-kasse

Lønsikring kan bruges som supplement eller alternativ til dagpenge fra din a-kasse. Her skal man naturligvis tage hensyn til ens egen økonomi og lønniveau. Fordelen ved at tegne lønsikring gennem din a-kasse er, at man ikke skal sikre det beløb, som man får fra dagpengesatsen.

Det er således beløbet over dagpengesatsen, der skal sikres.

Anvendes din lønforsikring som et alternativ til en a-kasse, altså går man uden om a-kassen, vil det være nødvendigt at dække dagpengesatsen, hvilket vil medføre en større månedlig præmie.

Der kan også forventes store forskelle i forhold til krav, der stilles omkring udbetaling, jobsøgning og ledighedsperioder. Ønsker man at tegne lønsikring uden om en a-kasse, så vil der med stor sandsynlighed være flere krav til at få udbetalt forsikringspræmien.

A-kasser får støtte fra staten til udbetaling af dagpenge, mens firmaer, der specialiserer sig i lønsikring, naturligvis har egne profitopgørelser, som der skal tages hensyn til. 

Der er også forskel på, hvor meget de forskellige aktører vælger at dække, men dækningsgraden ligger typisk på enten 80 pct. eller 90 pct. af lønnen. Der er hos mange mulighed for at dække op til 40.000 kr. om måneden over dagpengesatsen, men hos nogle udbydere vil der kun være mulighed for at dække omkring 20.000 kr. over dagpengesatsen.

Det er også vigtigt at bemærke, at der for lønsikring bliver opkrævet en yderligere afgift på 1,1% i skadeforsikringsafgift, som er en afgift, der bliver afkrævet for staten.

Regler for lønsikring – Opsigelse, kvalifikationsperiode og fradrag

For 2024 er dagpengesatsen på 20.359 kr. om måneden, og det vil være i forhold til dette beløb, at man skal vurdere behovet for lønsikring. Inden man får tegnet en lønsikring, så er det et afgørende krav, at man ikke må have kendskab til sin opsigelse.

Det vil også være nødvendigt at se på den kvalifikationsperiode, som ofte svinger mellem 6 og 12 måneder, hvilket har betydning for din lønsikring. Kvalifikationsperioden er antallet af måneder, som man har været tilmeldt ordningen, før man blev ledig. Det kan have stor betydning, hvis man skal have været i arbejde i 12 måneder kontra bare 6 måneder for at få udbetalt sin lønsikring.

I nogle tilfælde ser man også på, at den ansatte selv siger op. Også her er der stor forskel på, hvordan de forskellige aktører ser på det i forhold til udbetaling af lønforsikring. Men ofte kan man ikke modtage lønsikring, når man selv vælger at sige sit job op.

Selvrisiko er også en term, som man støder på i forbindelse med lønsikring. Flere aktører har en selvrisiko på 30 dage, hvilket betyder, at man først får sin lønsikring udbetalt 30 dage efter ledigheden er påbegyndt. En lønsikring uden selvrisiko koster mere, men her kan man altså være sikker på at få forsikringen udbetalt uden at skulle vente en måned.

Pris for lønsikring angives før skat, da der er mulighed for fradrag. Flere aktører indberetter selv beløbene, men under alle omstændigheder har du mulighed for at trække det fra i skat.

Når man skifter medlemskab hos en a-kasse, er det en nem sag at få overført sin anciennitet. Men med lønsikring skal man være mere på mærkerne, da det ikke altid er en mulighed. Det kommer an på, hvilke specielle betingelser, der er gældende i ens forsikring. Har man tegnet lønsikring i kombination med andre forsikringsprodukter, så kan man havne i en situation, hvor man er bundet til sit forsikringsselskab og må vente med at skifte a-kasse.

Lønsikring – Vær klar på forhandling

Dagpengeretten varer i to år hos a-kasserne, mens det er en anden sag for lønsikringer, hvor der ofte sættes en maksimal grænse for, hvor lang tid forsikringspræmien kan udbetales.

Der kan også være regler for, hvor mange ledighedsperioder, man har inden for 24 til 36 måneder med lønsikring. Det kan være, at man har et kort ledighedsforløb, men det betyder, at man opbruger sin ret til lønsikring. Hvis der er en grænse på 3 ledighedsforløb, så kan man måske ende med slet ikke at have mulighed for at bruge sin forsikring. 

Så det gælder naturligvis om at tage hensyn til, hvilket form for arbejde man har. Det er formentlig også noget, man kan diskutere med sin a-kasse eller anden udbyder af lønsikring. Hvis man for eksempel ønsker at fjerne denne maksimale grænse for ledighedsforløb inden for 24 til 36 måneder, så vil der være mulighed for at forhandle omkring sådan en betingelse.

Nogle udbydere af lønsikring vil også kræve, at du tager imod de jobs, som de finder til dig under din jobsøgning.

Forsikringsselskaber har ligesom a-kasserne naturligvis også en handlingsplan for den ledige i form af møder og aktiviteter. Disse genplaceringsforløb kan imidlertid været skruet helt anderledes sammen. Det gælder derfor om at få læst alle betingelser igennem, før man indgår lønsikringen. 

Der er plads til forhandling, men det er nødvendigt, at man på forhånd er forberedt på, hvad man ønsker, og hvad man ikke ønsker at deltage i.

Dette bør overvejes inden du tegner lønsikring

Der er dermed mange aspekter, som man bør tænke over inden man tegner en lønsikring, både med og uden sin a-kasse.

For at opsummere, har vi samlet de vigtigste funderinger og spørgsmål, som man kan spørge om inden man tegner en lønsikring. Således er man bedre udrustet med al nødvendig information, inden man tager dette vigtige valg for ens økonomiske sikkerhed:

  • Hvad er kvalifikationsperioden? Det vil sige, hvor længe skal man have indbetalt til forsikringen før man kan få udbetalt lønsikringen?
  • Er der en selvrisiko på f.eks. 30 dage? Altså hvornår kan jeg få udbetalt min lønsikring i forhold til min første ledighedsdag.
  • Hvor meget kan jeg trække fra i fradrag i skat med min lønsikring?
  • Hvad vil der ske med min lønsikring, hvis jeg skifter a-kasse?
  • Hvor lang tid kan jeg få udbetalt lønsikring ved siden af dagpenge?
  • Er der nogle krav hos a-kassen, som jeg skal være opmærksom på, når jeg tegner lønsikring. F.eks., skal jeg tage imod de jobs der tilbydes og udformer forsikringsselskabet en handlingsplan for mig?

Hvis du stiller din a-kasse disse spørgsmål, er du altså bedre rustet til at tage valget om at tegne lønsikring.

I sidste ende skal du spørge dig selv, ”Giver det mening at tegne en lønsikring i forhold til min indkomst og faste udgifter?” Hvis svaret er ja, kan du jo kontakte din a-kasse eller forsikringsselskab og sætte processen i gang.

Bedste og billigste lønsikring

Langt de fleste a-kasser tilbyder i dag en supplerende lønsikring, hvilket gør det nemt at opnå denne ekstra økonomiske sikkerhed, hvis du allerede er medlem, eller pønser på at melde dig ind.

For at finde den bedste og billigste lønsikring, skal du først overveje dit arbejde. Giver det mening at tegne en supplerende forsikring? Tjener du nok? Er du selvstændig eller lønmodtager? Der er mange aspekter, der spiller ind, når man skal vælge den bedste lønsikring. Er du allerede medlem af en a-kasse, kan du jo med fordel kontakte den for at høre mere.

Frie er blevet kåret af Forbrugerrådet Tænk for at tilbyde den bedste lønsikring til deres medlemmer med op til 20.000 kr. oveni dagpengene. Frie er en a-kasse uden et fagorienteret fokus, og derfor kan alle blive medlem. Frie tilbyder også lønsikring for selvstændige.

Læs mere >>> A-kasser for selvstændige

Søger du i stedet en lønsikring, som dækker lidt mere, så kan du melde dig ind i Lederne. Lederne er den a-kasse, som tilbyder den største lønsikring i Danmark med op til 60.000 kr. pr. måned. Dette vil derfor være den bedste lønsikring for dig med stor månedlig indkomst.

Er du i stedet på jagt efter Danmarks billigste lønsikring, er IDA netop blevet kåret som det bedste bud i samarbejde med akademikernes a-kasse. IDA er en teknisk og naturvidenskabelig fagforening og Akademikernes A-kasse er for akademikere, så er du ikke akademisk uddannet eller arbejder du ikke inden for dette fagområde, er det bedre at se på, hvad de andre a-kasser tilbyder.

Læs mere >>> Se alle a-kasser i Danmark