funktionaerer

Fagforeninger henvendt funktionærer

Hvis du er funktionæransat, så kan der være nogle specifikke fagforeninger, der muligvis er mere relevante for dig end andre. Her på siden vil vi gennemgå lidt af, hvad det vil sige at være funktionær, og derefter komme med vores råd og anbefalinger til, hvilke fagforeninger der kan være gode matches for dig.

Hvad er en funktionær?

Funktionærer er en særlig gruppe af ansatte, der typisk besidder en stilling inden for kontorarbejde og typisk med en højere uddannelse. Der er også tre primære arbejdsgrupper, som hører ind under funktionærer og derfor er dækket af Funktionærloven. Den første gruppe består eksempelvis af læger, sygeplejersker, tandlæger, ingeniører, reklametegnere, arkitekter og elektronikteknikere. Den anden gruppe omfatter handels- og kontormedarbejdere, som er beskæftiget med køb og salg. Den tredje gruppe omhandler medarbejdere, som fungerer som ledere eller som fører tilsyn med udførelsen og kvaliteten af andres arbejde såsom ledere, forvaltere og tilsynførende.

Fagforeninger for funktionærer

Der findes en række fagforeninger, som er velegnede for funktionærer. Det er anbefalelsesværdigt, at du som funktionær bliver medlem af en relevant fagforening, så du dermed er beskyttet og kan få forbedret din arbejdsvilkår, lønforhold og få rettigheder i form af ydelser og andre goder. Da funktionærarbejdet dækker over en bred vifte, er der mange fagforeninger, der henvender sig til dig som funktionær. Er du eksempelvis læge eller sygeplejerske, så vil det klart være en fordel at blive medlem af Lægeforeningen til lægerne eller Dansk Sygeplejeråd. Arbejder du i forbindelse med handel og mange andre lignende områder, så vil HK klart være den rigtige fagforening for dig.

Funktionærer i Danmark har mulighed for at blive medlem af Frie Funktionærer og Det Faglige Hus. Disse fagforeninger tilbyder et bredt udvalg af ydelser, herunder rådgivning om arbejdsret, lønforhandling og karriereudvikling. De fokuserer på at sikre medlemmernes rettigheder og fremme deres interesser på arbejdsmarkedet, hvilket gør dem til et attraktivt valg for mange funktionærer.

HK

Selvom der er mange fagforeninger, som ville kunne omfatte og inkludere funktionæransatte, så er HK klart den bredeste og største fagforening for denne arbejdsgruppe. HK har over 200.000 medlemmer fra en række forskellige brancher. HK sørger for støtte og hjælp til alle medlemmerne, og leverer både faglig og juridisk ekspertise, når man som medlem har behov for det. Derudover er der også en lang række goder og fordele for medlemmer af HK. Det inkluderer både kurser og seminarer, såvel som billige forsikringer og rabatter til en lang række butikker og webshops.

Der er som sagt flere fagforeninger, der kan være relevante for funktionærer, afhængigt af deres arbejde, dog rækker HK uden tvivl ind over mange grupper. Andre relevante fagforeninger for funktionærer kan også inkludere eksempelvis 3F eller Lederne, da disse også kan omfatte funktionæransatte.

I sidste ende gælder det om, at du grundigt undersøger dine muligheder og de fagforeninger, der bedst kan repræsentere dig i dit fag, samt den specifikke støtte, hjælp og faglige udvikling, som fagforeningerne kan tilbyde dig, for ikke at nævne de forskellige medlemsfordele, du kan få adgang til.

Hos Allefagforeninger kan du få et overblik over alle Danmarks fagforeninger, og vi sørger for en grundig gennemgang af dem, samt priser, deres fordele og det arbejde, de udfører for og på vegne af deres medlemmer.

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.