studerende

Fagforening og a-kasse for studerende

Vidste du at det som regel er gratis at være medlem af både fagforening og a-kasse som studerende? Læs mere om fagforeninger og a-kasser for studerende og meld dig ind i dag for at opnå de gode tilbud. Vil du have finpudset dit CV? hjælp til at finde et studiejob? Eller tage et kursus i Microsoft og blive en Excel-haj? Se de attraktive fordele for dig som studerende.

 

Opdateret den 11. februar 2026

Bliv medlem gratis i dag:

For alle Priser: fagforening 69 kr. /md., a-kasse 528 kr. /md.

Det Faglige Hus

  • Bliv medlem i både fagforening og a-kasse og få gratis fagforening i 6 måneder.
  • Rabattilbud på bil, bolig og ferie
  • Store besparelser på forsikringer
Annoncelink
For alle Priser: fagforening 150 kr. /md., a-kasse 538 kr. /md.

Krifa

  • Toppranket fagforening og a-kasse
  • Danmarks bedste a-kasse fire år i træk (2022-2025)
  • Juridisk hotline og hjælp til din trivsel
Annoncelink
Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.

Følg med som studerende

Som studerende har man under sin uddannelse rigeligt fokus på sine studier, afleveringer, praktik og eksamener, hvorfor man formentlig ikke altid også har styr på fagforening, a-kasse og dagpengeregler.

Derfor har vi samlet nogle vigtige punkter, som man bør tænke over inden man vælger fagforening og a-kasse, når man er under uddannelse. På denne side går vi igennem forskellen på a-kasse og fagforening, fagforeninger for studerende, a-kasser for studerende, regler om dagpenge, og nuværende dagpengesats som nyuddannet.

På den måde kan vi forhåbentlig sørge for, at du er bedre informeret inden du træffer det vigtige valg om hvilken a-kasse og fagforening, som netop er rigtig for dig og din uddannelse.

Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening?

A-kasser og fagforeninger forveksles ofte med hinanden, men der er forskel på om du som studerende melder dig ind i en a-kasse eller en fagforening.

A-kasser handler om økonomisk sikkerhed, fordi du ved at blive medlem (som er gratis for studerende der opfylder betingelserne) får ret til dagpenge som nyuddannet.

Fagforeninger handler derimod om juridisk sikkerhed i forbindelse med dit arbejde og studiejob. Fagforeninger kan både give dig råd og vejledning eller tilbyde dig juridisk hjælp, hvis du oplever en uoverensstemmelse med din arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsesforhold, barsel, sygdom, opsigelse mm.

Hvis du både vil sikre dig økonomisk sikkerhed og retslig hjælp, er det derfor en god idé at melde dig ind i både en a-kasse og en fagforening. Som studerende er det typisk gratis at være medlem i både a-kasse og fagforening, hvorefter du skal betale fuldt kontingent efter endt studie.

Det er også muligt at være medlem af flere fagforeninger, hvorimod det kun er muligt at være medlem af én a-kasse ad gangen.

Læs mere >>> Hvad er en fagforening?

Læs mere >>> Hvad er en a-kasse?

Fagforening for studerende

Når man er under uddannelse, går man ofte igennem studiet med et eller flere studiejobs for at få praktisk erfaring eller tjene lidt ved siden af SU'en. Hvis man som studerende har- eller tænker på at finde et studiejob, skal i praktik eller får en elevplads under sin uddannelse, så er det en rigtig god idé at melde sig ind i en fagforening.

Fagforeninger kan hjælpe dig med uoverensstemmelser med din arbejdsgiver, hvis du for eksempel ikke får den rigtige løn eller ikke har modtaget dine feriepenge. Fagforeninger kan ofte også give dig råd og vejledning i forhold til jobsøgning og ansættelseskontrakter.

Hvad skal du kigge efter i en fagforening?

Når du skal vælge fagforening, er det en god idé at se på hvilke medlemsfordele de forskellige fagforeninger tilbyder dig som studerende:

  • Er det gratis at være medlem i fagforeningen som studerende?
  • Kan man få vejledning til CV og jobsøgning?
  • Kan du få gode tilbud på forsikringer?
  • Er der andre attraktive medlemsfordele såsom rabatter på studiebøger, i Humac eller i Fitness.dk?
  • Tilbyder fagforeningen netværksarrangementer og fagrelevante kurser?

Fagforeninger med gratis medlemskab for studerende

Mange fagforeninger tilbyder gratis medlemskab under uddannelsen:

  • Det Faglige Hus - gratis fagforening under hele uddannelsen (juridisk hjælp ved studiejob under 15 timer/uge)
  • Krifa - gratis fagforening og a-kasse for studerende
  • Frie Funktionærer - gratis fagforening og a-kasse (gymnasiale og videregående uddannelser)
  • PROSA - gratis medlemskab for IT-studerende uden job
  • Teknisk Landsforbund - gratis medlemskab i studietiden samt 3 måneders gratis medlemskab efter eksamen
  • IDA (Ingeniørforeningen) - rabatteret eller gratis medlemskab for tekniske og naturvidenskabelige studerende

Du kan altid melde dig ind i en fagforening, der giver gode rabatter som studerende, hvorefter du senere hen kan skifte fagforening efter endt studie, hvis du ikke har lyst til at blive. Det er også muligt at være medlem af flere fagforeninger på samme tid.

Vælg en fagforening der matcher din uddannelse

Ligesom med a-kasser, er det en god idé at vælge en fagforening, som kan repræsentere dig bedst efter det emne, som netop du studerer. Ingeniørforeningen IDA repræsenterer for eksempel tekniske og naturvidenskabelige akademikere godt, hvorimod Det Faglige Hus er en tværfaglig og upolitisk fagforening som er mere bredt favnende og gerne vil repræsentere studerende og lønmodtagere inden for mange forskellige brancher.

Lige meget hvad, er det en god idé at være medlem af en fagforening, hvis du er studerende og leder efter- eller har et studiejob.

Netværk og karriererådgivning

Hvis du er studerende, kan du drage fordel af en lang række favorable priser og tilbud, alt efter hvilken fagforening du ender med at vælge.

Hos IDA slår man især på de fantastiske netværksmuligheder, studerende kan etablere gennem IDA's mange fagarrangementer - et netværk, det kan være yderst svært at skabe på egen hånd. Dette er blot ganske få eksempler på de tilbud for studerende, der eksisterer hos fagforeningerne, og det er helt op til den enkelte, om man vil melde sig ind i en tværfaglig eller brancheorienteret fagforening.

Som studerende eller nyuddannet kan det være en rigtig klog beslutning at satse på fagforeningernes hjælp. Fagforeningerne er i bund og grund en rigtig god hjælp til de nyuddannede, der skal ud og forhandle deres første kontrakter på plads ude på arbejdsmarkedet. Udnyt din fagforenings ekspertise og lad dem gennemgå kontrakten for eventuelle mangler, så du ikke snyder dig selv.

Du kan også altid få fagforeningen til at bistå dig ved lønforhandlinger, løntjek, udarbejdelse af CV'er og karriererådgivning. Ét af de allervigtigste punkter er dog, at fagforeningerne også har kompetencer til at give dig juridisk hjælp. Måske snyder din arbejdsgiver dig for løn? Måske bliver du fyret på et forkert grundlag? Måske oplever du chikane på arbejdspladsen? Går sagen videre til retten, står du stærkt med en fagforening i ryggen.

Læs mere >>> Alt om fagforeninger

Læs mere >>> Bliv medlem af en fagforening

Læs mere >>> Se alle fagforeninger i Danmark

A-kasse for studerende

Alle a-kasser i Danmark er gratis for studerende

Alle a-kasser i Danmark tilbyder gratis medlemskab til studerende, hvilket gør det nemt og økonomisk fordelagtigt at sikre sig dagpenge fra dag ét efter uddannelsen. Dette inkluderer alle større a-kasser som Akademikernes A-kasse, Det Faglige Hus, Krifa, ASE, Business Danmark, Min A-kasse, CA A-kasse, FTF-A, MA A-kasse og Frie Funktionærer.

Betingelser for gratis a-kasse

For at få gratis a-kasse som studerende i 2026 skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal være under 30 år (studerende over 30 år kan desværre ikke få gratis medlemskab)
  • Din uddannelse skal være normeret til mindst 18 måneder og være offentligt anerkendt (SU-berettiget, erhvervsuddannelse eller lærling/elevuddannelse)
  • Din samlede bruttoindkomst (inkl. SU, løn fra studiejob mm.) må ikke overstige 319.162 kr. årligt i 2026 (nogle a-kasser bruger en lavere grænse på ca. 305.000 kr., så tjek altid hos din valgte a-kasse)
  • Du skal have haft bopæl i Danmark umiddelbart før uddannelsens start
  • Du kan få op til 5 års gratis medlemskab

Det gratis medlemskab ophører, når du afslutter din uddannelse eller hvis din indkomst overstiger grænsen. Efter endt uddannelse skal du betale fuldt kontingent, som typisk ligger mellem 418-556 kr. om måneden afhængigt af a-kasse.

Hvorfor melde dig ind i en a-kasse som studerende?

Du skal være medlem af en a-kasse for at modtage dagpenge som nyuddannet. Der er dog to forskellige scenarier, som afgør, hvornår du kan modtage dine dagpenge:

Har du været medlem i mindst ét år: Du vil have ret til at modtage dagpenge med det samme fra uddannelsens afslutning.

Har du været medlem under et år (eller ikke medlem): Du skal vente en måned efter uddannelsens afslutning, inden du kan forvente at modtage dine dagpenge.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse ved uddannelsens afslutning, har du to uger til at melde dig ind i en a-kasse for at sikre dig dine dimittendrettigheder og dagpenge. I den forbindelse er det også vigtigt at have helt styr på, hvornår din uddannelse betragtes som afsluttet. Skriver du et speciale, kan du opnå en forhåndsgodkendelse, og i forbindelse med eksamener vil en bestået karakter også betragtes som en afslutning.

Vælg den rigtige a-kasse som studerende

Som før nævnt, er det kun muligt at være medlem af én a-kasse ad gangen, men du kan som studerende, ledig eller lønmodtager altid skifte a-kasse. Du skal blot sørge for at få din opsparede anciennitet med dig, når du skifter.

Vælger man en a-kasse med speciale inden for det område, hvor man selv har færdiggjort sin uddannelse, så vil man stå langt stærkere i jagten på at komme ud på arbejdsmarkedet. A-kasserne afholder foredrag, arrangementer og workshops, hvor du ikke bare kan få skærpet dine kompetencer yderligere, men også komme i kontakt med virksomheder, så du får en bedre forståelse af livet på arbejdsmarkedet, og hvad der skal til for at gøre en forskel.

Vælger man en fagforening eller a-kasse, som dækker mere bredt fagmæssigt, så er der en mulighed for, at man på et tidspunkt vil få mindre specifik vejledning. Der venter et langt arbejdsliv forude efter afsluttet uddannelse, hvorfor det allerede som studerende er vigtigt at tænke over hvilken a-kasse, som passer bedst til ens behov.

Læs mere >>> Generelt om a-kasser i Danmark

Læs mere >>> A-kasser for nyuddannede

Læs mere >>> Se alle a-kasser i Danmark

Dimittendregler og dagpenge

Hvad er dimittendrettigheder?

Hvis man ønsker dagpenge som nyuddannet, så skal man have styr på de såkaldte dimittendrettigheder og dagpengesatser, som gælder for personer, der har gennemført en uddannelse normeret til mindst 18 måneder og offentligt anerkendt. Ved offentligt anerkendt er der tale om en SU-berettiget uddannelse eller en lærling- eller elevuddannelse, hvilket dermed blandt andet dækker over erhvervsuddannelser og SVU-berettigede uddannelser.

Det er også et krav, at man har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart forud for påbegyndelse af uddannelsen. Det er ikke et krav, at man har haft bopæl og ophold i Danmark under uddannelsen, men senest to uger efter uddannelsens afslutning skal man have bopæl og ophold i Danmark.

Dagpengesatser som nyuddannet i 2026

Som nyuddannet (dimittend) kan du modtage følgende månedlige dagpenge i 2026:

Dimittend, fuldtidsforsikret, forsørger: 18.074 kr.

Dimittend, fuldtidsforsikret, ikke forsørger:

  • Første 3 måneder: 15.759 kr.
  • Efter 3 måneder (under 30 år): 10.838 kr.
  • Efter 3 måneder (over 30 år): 13.690 kr.

Dimittend, deltidsforsikret, forsørger: 12.049 kr.

Dimittend, deltidsforsikret, ikke forsørger:

  • Første 3 måneder: 10.506 kr.
  • Efter 3 måneder (under 30 år): 7.225 kr.
  • Efter 3 måneder (over 30 år): 9.127 kr.

Bemærk at dagpengesatsen falder markant efter 3 måneder for personer under 30 år, der ikke er forsørgere. Dette gør det endnu vigtigere at være aktivt jobsøgende fra dag ét.

Læs mere >>> Dagpengesatser i 2026

A-kasse handler om mere end dagpenge

Glem ikke, at en a-kasse handler om mere end udbetaling af dagpenge. Det kan man godt stirre sig blindt på efter afsluttet uddannelse. Det gælder også om at vælge en a-kasse, der kan øge ens chancer for at få et job og udvide ens netværk.

Som studerende skal man også tage hensyn til den økonomiske situation i samfundet. Hvis økonomien buldrer derudaf, vil det formentlig være nemt at komme ind på jobmarkedet, især da mange virksomheder har bestemte stillinger, som er øremærkede til de nyuddannede.

Økonomien kan dog også være ramt af usikkerhed og specielle forhold. Her vil virksomhederne være mere afventende, hvilket naturligvis også vil ramme de nyuddannede, som er på vej ud på arbejdsmarkedet.

At være medlem af en a-kasse og fagforening er dermed helt afgørende for at studerende og nyuddannede hurtigst muligt kan få en fod ind på arbejdsmarkedet i Danmark. Og med gratis medlemskab under uddannelsen er der ingen grund til at vente - meld dig ind i dag og sikr dig økonomisk tryghed fra dag ét efter eksamen.