Dagpengesatser

jorden dagpenge

Det er din a-kasse, der styrer udbetalingen af dine dagpenge, hvis du bliver ufrivilligt ledig eller syg. Du skal imidlertid kunne leve op til flere forskellige krav for at få udbetalt dagpengene, og det er således ikke nok at være medlem af a-kassen. Her får du et godt indblik i dagpengesatser og -regler. 

Hvordan får jeg udbetalt dagpenge?

Mange lønmodtagere oplever på et eller andet tidspunkt at modtage en fyreseddel. Det kan bl.a. ske som følge af nedskæringer og omrokeringer. En pludselig fyring rammer dog altid hårdt, både på det personlige plan og ikke mindst hvad angår privatøkonomien, men du kan gøre flere ting for at ruste dig mod en eventuel fyring. Du bør f.eks. melde dig ind i en a-kasse. Tilmeldingen er ikke obligatorisk, men du skal have været medlem af en a-kasse i 1 år for at kunne få udbetalt dagpenge.

Når det gælder udbetaling af dagpenge, skal du altid være opmærksom på, at det udelukkende gælder for dig, der er blevet ufrivilligt ledig. Du kan principielt ikke få udbetalt dagpenge, hvis du selv har valgt at opsige din stilling, medmindre der gælder helt særlige forhold.

Hvis du er medlem af a-kassen og nu står med en fyreseddel, skal du gennem flere trin for at kunne hæve dagpengesatsen, der pr. 1. januar 2017 svarer til 849 kroner pr. dag for en fuldtidsforsikret. Dette er den højeste dagpengesats, og satsen falder alt efter, om du er nyuddannet eller deltidsforsikret. Dagpengesatserne justeres årligt af staten. Er du blevet ufrivilligt ledig, skal du på den første ledighedsdag melde dig ledig på jobcentret, ligesom du skal kontakte a-kassen og ansøge om dagpenge. Herefter er din pligt at stå til rådighed for jobmarkedet, hvilket bl.a. omfatter, at du skal sende relevante ansøgninger, møde op til samtaler med jobcentret og a-kassen, ugentligt bekræfte din ledighed på Jobnet.dk, hvor du også skal have et synligt CV, samt indsende månedlige dagpengekort. 

Opfylder du ikke kravene, der stilles af jobcentret og a-kassen, kan du blive sat i karantæne. Får du karantæne to gange på et enkelt år, må du vinke farvel til dine dagpenge. 

Hvor længe kan jeg få dagpenge? 

Det er langt fra sikkert, at du kan få udbetalt dagpengesatsen i hele din ledighedsperiode. Dagpengeperioden løber nemlig blot over 2 år, men med de nye regler i 2017 kan du under særlige betingelser opnå en fleksibel forlængelse på 1 ekstra år, hvor en måneds arbejde udløser to måneder med dagpenge etc. Ønsker du at optjene en ny dagpengeperiode, skal du ifølge de gældende regler have arbejdet i en periode, der svarer til 1924 timer inden for 3 år, hvis du vel at mærke ønsker en fuldtidsforsikring. For deltidsforsikrede ligger antallet på 1258 timer.

Hvad er sygedagpenge?

Hvad enten du er ledig eller lønmodtager, kan du løbe ind i sygdom, der forhindrer dig i at udfylde dine forpligtelser. Sygdom kan være alt fra arbejdsskader til alvorlige sygdomstilfælde. I en periode à 22 uger kan der udbetales sygedagpenge over en 9 måneders periode. Sygedagpengesatsen ligger pr. 1. januar 2017 på 4.245 kroner pr. uge. Det er a-kassen, der står for udbetalingen i den første periode, mens kommunen senere hen overtager opgaven, ligesom det også er kommunen, der står for at evaluere forløbet og afklare spørgsmål som, hvornår du forventer at være tilbage på arbejdsmarkedet.

Er der allerede fra begyndelsen en klar fornemmelse af, at sygdomsforløbet er af kortere varighed, vil der med stor sandsynlighed ikke blive sat gang i de store evalueringer. 

Vil du have sygedagpenge, skal du altid huske at melde dig syg første dag hos både arbejdsgiver, a-kasse og jobcenter.

Få styr på de forskellige regler

Dagpengeområdet er løbende genstand for nye regler og tiltag, hvorfor du altid bør holde et vågent øje med de aktuelle krav og dagpengesatser hos din lokale a-kasse og hjemmesider som denne. A-kassen og jobcentret hjælper naturligvis med at orientere dig, men i sidste ende er det din opgave som dagpengemodtager at holde styr på alle de gældende regler. Området er meget regelorienteret, og misser du en samtale hos jobcentret, siger nej til et tilbud fra a-kassen eller glemmer at oplyse om nyt arbejde, kan det komme til at koste dig ganske dyrt, når vi taler om økonomi.

Funktionær

Afgørende for, om en person er funktionær eller ej, er stillingens indhold og arbejdstid, mere end en jobtitel. Ifølge Funktionærloven inkluderer funktionærer i Danmark personer, der arbejder inden for tre arbejdsområder. Det første felt dækker medarbejdere, der har med klinisk eller teknisk bistandsydelse af ikke-fabriksmæssig...
Læs mere

Hvad er en A-kasse?

Fordele med et medlemskab Der er mange fordele med et medlemskab i en a-kasse, en såkaldt arbejdsløshedskasse, i Danmark. Som medlem kan du blandt andet få: dagpenge ved ledighed orlovsydelse efterløn hjælp til jobsøgning hjælp til udfyldning af forskellige papirer. Du kan desuden få...
Læs mere

Hvad er en fagforening?

Fagforeninger hjælper Danmarks mange fagforeninger arbejder hårdt for at sikre de bedste arbejdsvilkår for landets lønmodtagere. En del fagforeninger har valgt at specialisere sig på arbejdere fra en specifik branche, f.eks. industriarbejdere eller lærere, mens andre har en bredere medlemskreds fra forskellige arbejdsområder. Fagforeningerne varetager sine medlemmernes...
Læs mere

Enkeltmandsvirksomhed

Om enmandsvirksomheder og fagforeninger Når du etablerer egen virksomhed, vil der være en lang række forhold, du skal tage stilling til – det er ikke altid ligetil. Du skal eksempelvis beslutte virksomhedsorganisationen, hvilket har indvirkning på, hvordan du bliver beskattet, samt hvordan du skal drive...
Læs mere
Hvilken fagforening eller a-kasse passer dig?