pill 1884775 960 720

Sygemelding

Er du i tvivl om processerne omkring sygemelding ift. dit arbejde? Så kan du læse med i artiklen her, hvor vi vil gennemgå alt, hvad du skal vide om sygemelding, til når du får brug for det.

Når du skal sygemeldes

Hvis du er så uheldig at blive syg, er det vigtigt, at du sørger for at få sygemeldt dig korrekt.

Hvis du har et arbejde skal du sygemelde dig på den rigtige måde til din arbejdsgiver, ellers risikerer du at potentielt miste retten til løn under sygdom fra arbejdsgiveren. Derudover kan du også muligvis miste retten til sygedagpenge fra kommunen.

Er du i stedet ledig og bliver syg, skal du stadig huske at sygemelde dig korrekt, såfremt du modtager dagpenge fra din a-kasse. Her skal du i stedet informere jobcenteret eller på Jobnet.dk. Ellers risikerer du ligeledes at miste retten til sygedagpenge fra kommunen.

Hvad skal du huske på ved sygemelding?

Når du bliver syg er det vigtigt, at du hurtigst muligt informerer din arbejdsgiver om det. Det er nødvendigt at du sygemelder dig korrekt når du er syg, hvis du ønsker betaling under sygdommen. Derfor bør du tjekke med din arbejdsplads og/eller i din ansættelseskontrakt, så du følger de fastsatte regler for sygemelding på din arbejdsplads - Hvis din arbejdsgiver kræver at modtage et opkald som dokumentation for din sygemelding, er det ikke nok, at du blot sender en email eller en sms.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at vide hvad du fejler, dog skal du fortælle dem hvilke arbejdsopgaver du er ude af stand til at udføre pga. din sygdom, samt hvor længe du forventer at det varer. Hold din arbejdsgiver opdateret regelmæssigt om dit sygdomsforløb hvis du endnu ikke har været til lægen og fået en afklaring omkring varigheden og derfor ikke kan sige hvor længe sygdommen måtte vare.

På nogle arbejdspladser kan det være et krav, at arbejdsgiveren skal have dokumentation på sygdommen, eksempelvis en lægeerklæring. Ring hurtigst muligt til din læge og fortæl dem at du er syg, så de er klar over det og kan give dig en lægeerklæring, hvis sådan en skulle blive nødvendig. Det er ikke alle læger, der bare sådan giver erklæringer ud, hvis de ikke forinden var klar over din sygdom.

Det er desuden din pligt at sørge for, at du opfylder reglerne for sygemelding på din arbejdsplads. Din arbejdsgiver skal ikke minde dig om, hvad du skal gøre.

Ved arbejdsskade

Du kan godt få sygedagpenge fra kommunen, selvom du ikke opfylder de almindelige betingelser, hvis det er, at du bliver udsat for en anerkendt arbejdsskade, der er helt eller delvist skyld i dit fravær fra din arbejdsplads.

Kommunen udbetaler din sygedagpenge fra din første fraværsdag, når skaden er blevet anerkendt af enten din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen. Selvom du ikke har ret til sygedagpenge, før skaden er anerkendt, bør du stadig kontakte kommunen og informere dem om, at du er sygemeldt den første fraværsdag.

Når din skade så er blevet anerkendt, bør du igen kontakte kommunen, så de kan træffe en afgørelse om, hvorvidt du har ret til sygedagpenge eller ej.

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.