Opsigelsesvarsel

opsigelsevarsel

Som lønmodtager har du altid ret til at opsige din stilling og behøver ikke at opgive en grund til det, i modsætning til arbejdsgiveren. Du skal blot følge den aftalte opsigelsesvarsel, hvilket er perioden, som går fra du opsiger eller bliver afskediget fra din stilling, til du rent faktisk afslutter ansættelsen. Det er altså tiden der går, indtil du ikke skal møde op på arbejdspladsen længere, og din chef stopper med at udbetale løn. Den opsigelsesvarsel, som gælder for din specifikke stilling og arbejdsplads, står normalt beskrevet i din ansættelseskontrakt. Hvis det ikke er tilfældet, vil der forekomme en henvisning i kontrakten til en overenskomst eller til Funktionærloven, hvis du er underkastet denne. Det er obligatorisk, at en ansættelseskontrakt enten direkte eller indirekte opgiver hvilket opsigelsesvarsel, der gælder i lønmodtagerens situation. Opsigelsesvarsel skal være rimeligt, selv om det kan forhandles mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Ofte betyder det, at opsigelsesvarslet ikke må være kortere end 14 dage.

Opsigelsesvarsel kan bl.a. afhænge af, om du er funktionær eller ej. Med mindre andet er aftalt, kan en funktionær, som arbejder mere end 8 timer pr. uge, normalt opsige jobbet med en måneds varsel. Dette er i overensstemmelse med Funktionærloven og er uanset hvor længe, lønmodtageren har været ansat. Når opsigelsesvarslet er på en måned, betyder det, at arbejderens opsigelsesvarsel er resten af den måned, hvor opsigelsen foretages samt den følgende måned. Hvis du siger op den 15. oktober, afslutter du altså ansættelsen og har sidste arbejdsdag den 30. november. For arbejdere, som er på prøvetid, er opsigelsesvarslet ofte kortere. Sommetider handler det om 14 dage, men det kommer an på, hvad man har aftalt fra begyndelsen, og det står beskrevet i ansættelseskontrakten. På visse arbejdspladser kan lønmodtageren og arbejdsgiveren ind imellem komme overens om forlænget opsigelsesvarsel, f.eks. hvis der er meget travlt i en periode, og arbejdsgiveren har brug for ekstra hjælp.

Skriftlig opsigelse

Det anbefales, at en opsigelse foregår skriftligt, selv om det ikke er et krav. Med en skriftlig opsigelse undgår man nemlig diskussion om, hvorvidt opsigelsen er modtaget og eventuelle misforståelser i forbindelse med den. Vær opmærksom på, at du under opsigelsesperioden skal møde på arbejdspladsen, og at du skal respektere eventuel tavshedspligt og være loyal over for din arbejdsgiver. I forbindelse med opsigelse af en stilling bør du også undersøge, om der er nogle konkurrence- eller kundeklausuler, som du skal overholde. Det kan f.eks. dreje sig om, at du ikke må have erhversmæssig kontakt med din tidligere arbejdsgivers kunder eller ikke må tage ansættelse ved en konkurrerende virksomhed i en vis periode efter fratrædelse af stillingen.

Når du siger op fra dit arbejde, er du ikke berettiget til dagpenge fra din a-kasse med det samme. Det har at gøre med, at din a-kasse ser en opsigelse som selvforskyldt ledighed og dermed giver dig en periode med karantæne. Undersøg med din a-kasse, hvor lang karantæneperioden er, inden du kan modtage dagpenge.

Hvis en lønmodtager derimod skulle blive afskediget fra sin stilling af arbejdsgiveren, er opsigelsesvarslet typisk længere. Fristen for opsigelsen afhænger af, om arbejdspladsen er tilknyttet en overenskomst, og hvilke regler overenskomsten har bestemt. Det kan desuden afhænge af, om arbejderen er funktionær eller ej, og hvor længe lønmodtageren har været ansat. Hvis arbejdsgiveren afskediger en funktionær, som har været ansat i op til 6 måneder, er opsigelsesvarslet på en måned og ved ansættelse på mellem 6 måneder og 3 år, skal arbejdsgiveren opsige funktionæren med 3 måneders varsel. Har lønmodtageren været ansat i 3 til 6 år, er opsigelsesvarslet på 4 måneder, ved ansættelse på 6 til 9 år er det 5 måneder som gælder, og hvis arbejderen har arbejdet på arbejdspladsen i mere end 9 år, skal arbejdsgiveren give et varsel på 6 måneder.

Suspendere eller fritstille arbejderen

Ved afskedigelse kan arbejdsgiveren vælge at suspendere eller fritstille arbejderen, hvilket betyder, at lønmodtageren ikke behøver at møde op på arbejdspladsen men i tilfælde af suspension skal stå til rådighed for arbejdsgiveren ved behov. En afskedigelse bør ske skriftligt, når den foretages af arbejdsgiveren. En sådan opsigelse bør bl.a. indeholde navn på arbejdsgiver og lønmodtager, opsigelsesvarsel og dato for den sidste arbejdsdag. Du kan finde flere oplysninger i din ansættelseskontrakt omkring opsigelsesvarslet, som gælder for lønmodtager og arbejdsgiver på netop din arbejdsplads. Du kan desuden spørge din fagforening til råds om din ansættelseskontrakt og overenskomst.

Barselsdagpenge

Økonomisk kompensation Barselsdagpenge er en økonomisk kompensation til forældre, når de ved barsel vælger at være fraværende fra arbejdsmarkedet og dermed ikke modtager løn. Retten til barselsdagpenge er sikret i Barselloven. Man kan både modtage barselsdagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, så længe man...
Læs mere

Barsel

Reglerne for barsel i Danmark står beskrevet i Barselsloven, og disse regler gælder alle danske lønmodtagere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Som ledig, på kontanthjælp eller dagpenge er du også dækket ind under lovgivningen og kan nyde gode rettigheder. Ingen er dårligere stillet end regelsættet i...
Læs mere

Sygedagpenge

Sygedagpenge kan man modtage, hvis man ikke er i stand til at arbejde for eksempel på grund af sygdom eller skade. Man skal dog opfylde visse krav for at kunne modtage sygedagpenge. Først og fremmest skal man inden sygefraværet have haft tilknytning til arbejdsmarkedet....
Læs mere

Feriepenge

Som lønmodtager i Danmark har du altid ret til 5 ugers ferie pr. år. Nogle forhandler sig frem til mere ferie med arbejdsgiveren, men ifølge Ferieloven skal du altid kunne afholde mindst 5 ugers ferie årligt. Loven gælder for i stort set alle danske...
Læs mere
Hvilken fagforening eller a-kasse passer dig?