Ferieloven

vacation sunset

Ferie for alle

Den første danske Ferielov blev vedtaget i 1938 og gav fra start alle lønmodtagere ret til to ugers ferie. Ferieloven, som gælder i dagens Danmark, giver alle medarbejdere ret til minimum 5 ugers ferie pr. år, hvilket sammenlagt modsvarer 25 dage. Dette er uanset beskæftigelse, så længe man har arbejdsplads i Danmark. Danske medarbejdere kan ikke være dårligere stillet end Ferieloven, kun bedre. Ved individuel aftale kan man for eksempel forhandle sig frem til en 6. ferieuge, men Ferieloven sikrer altså mindst 5 ugers ferie for danske arbejdere. Langt de fleste lønmodtagere dækkes ind under Ferieloven, bemærk dog, at specielle regler gælder for tjenestemænd, administrerende direktører, samt arbejdere inden for søværnet, landbruget og værnepligtige. Spørg gerne din fagforening til råds, hvis du tilhører en af disse grupper og er i tvivl om dine rettigheder omkring ferie.

Alle lønmodtagere har ret til ferie, uanset om man arbejder heltid eller deltid og uafhængigt af, om jobbet er ens primære arbejde eller en bibeskæftigelse. Dog er det kun de medarbejdere, som har optjent ferie, der modtager løn under ferien. Man optjener ferie inden for et kalenderår, altså fra perioden januar til december, dog ikke når man afholder ferie. Ifølge Ferieloven optjener alle medarbejdere retten til 2,08 dage med betalt ferie for hver måned, som denne er ansat på en arbejdsplads. Der er også mulighed for at optjene ferien i timer. Ved optjening af 2,08 dage pr. arbejdet måned, har man efter 12 måneders arbejde optjent 25 betalte feriedage, uanset om man arbejder heltid eller deltid. Værdien af de optjente feriepenge er 12,5 % af den ferieberettigede løn. Hvis man skifter arbejde har man også ret til ferie hos den nye arbejdsgiver. Eventuelle optjente feriepenge kan overføres fra den tidligere arbejdsgiver, og medarbejderen har også her ret til sammenlagt 25 feriedage. Arbejdsgiveren indbetaler løbende feriepengene til en Feriekonto og skat trækkes fra beløbet, inden det udbetales til medarbejderen, når denne afholder ferie. Funktionærer kan nyde en ferie med normal løn men får derudover også et ferietillæg på mindst 1 % af den samlede ferieberettigede løn.

Ferieåret

Feriedagene afholder man herefter inden for ferieåret, som i Danmark løber fra den 1. maj til den 30. april. Normalt set skal man afholde en hovedferie på 15 sammenhængende dage mellem den 1. maj og 30. september. Derefter skal restferien normalt afvikles med mindst 5 sammenhængende dage og med muligheden, hvis det er muligt, for at tage enkeltdage. Hovedferien skal bestemmes mindst 3 måneder inden den afholdes, og restferien normalt set 1 måned inden. Arbejdsgiveren skal tage hensyn til medarbejderens ønsker omkring ferie, og hvis lønmodtageren har børn, skal man så vidt muligt tage hensyn til ønske om ferie i forbindelse med børnenes skoleferie.

Bliver medarbejderen syg eller forekommer der for eksempel strejke i forbindelse med feriestarten, har lønmodtageren ikke pligt til at starte ferien, som kan udskydes. Ved sygdom skal man hurtigst muligt kontakte arbejdsgiveren og forklare, at man ikke kan begynde den planlagte ferie. Derimod anses ferien som afholdt, hvis man skulle blive syg efter ferien er påbegyndt. Erstatningsferie kan dog bevilges, når man har været syg 5 dage under ferien og lægeligt kan dokumentere sygdommen. Hvis man ikke kan nå at afvikle erstatningsferien på grund af sygdom, kan den holdes næste år og i mange tilfælde kan den også udbetales. Det er heller ikke muligt at afholde ferie, hvis man er på barsel, aftjener værnepligt eller sidder i fængsel.

Hvis medarbejderen ikke har afholdt alt ferie ved ferieårets udløb, kan der forekomme mulighed for at overføre resterende ferie til det følgende ferieår. En sådan aftale skal være skriftlig formuleret og står ofte nævnt i ansættelsesbeviset. Sammenlagt 5 feriedage kan overføres til det næste år, hvis dette er aftalt inden ferieårets afslutning.

Førtidspension

Hvad er førtidspension? Som navnet indebærer er førtidspension groft sagt den mulighed for at gå på pension før tid, altså før den almindelige folkepensionsalder. Er du ikke i stand til at varetage dit arbejde, hverken under almindelige vilkår eller fleksjob kan din kommune bevilge dig førtidspension. Her...
Læs mere

Kontanthjælp

Hvad er kontanthjælp? Kontanthjælp er en offentlig ydelse der tillader dig at beholde en indkomst under ledighed på samme måde som dagpenge gør. Forskellen på de to er dog at kontanthjælp er en ydelse der bliver udbetalt af staten, i modsætning til dagpengene som går...
Læs mere

Efterlønsordningen

Hvad er efterløn? Efterlønnen er kort sagt en mulighed for dig til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Der gælder dog en række regler hvornår man kan gå på efterløn, afhængigt af hvornår man er født. Du betaler et månedligt beløb til din...
Læs mere

Dimittendreglen

Dagpenge er et område fyldt med regler, krav, betingelser. Her på Allefagforeninger ønsker vi at afklare nogle af disse regler så det er nemmere for dig at finde rundt i reglerne. Denne side omhandler dimittendreglen, som er højst relevant for dig der lige er...
Læs mere
Hvilken fagforening eller a-kasse passer dig?