Fradrag

Sidst opdateret: 16 marts 2026

Fradrag ved Fagforening og A-kasse

Her på siden kan du læse lidt mere om fradrag på dit medlemskab af fagforening og a-kasse. Hvis økonomien er stram, så er det især vigtigt at kende til fradraget, så udgiften ved fagforeninger reelt set mindskes.

Fagforeninger og a-kasser - Priser

Et medlemskab af en fagforening kan for nogen virke som en overflødig og i nogle tilfælde dyr udgift. Priserne på de danske fagforeninger varierer betydeligt – fra de billigste på under 70 kr. om måneden til de dyreste på over 600 kr. månedligt. Er økonomien stram, kan det at betale for både fagforening og a-kasse virke uoverskueligt, når det samlede beløb kan nærme sig 1.000 kr. om måneden.

Det har selvfølgelig mange fordele at være medlem af både fagforening og a-kasse, men det er vigtigt at være opmærksom på, at begge kontingenter er fradragsberettigede i skat – det gør medlemskabet langt billigere i praksis.

Skattefradrag for fagforeningskontingent

Du kan få fradrag for dit årlige kontingent til fagforeningen – dog højst 7.000 kr. om året (2026). Fradraget tilføjes automatisk til din årsopgørelse. Ønsker du at få fradraget løbende henover året, skal du rette felt 458 i din forskudsopgørelse på skat.dk.

Loftet på 7.000 kr. svarer til 583 kr. om måneden. Betaler du højst dette beløb i kontingent, vil du altså i praksis modtage hele kontingentet tilbage som skattebesparelse. Betaler du mere, vil du ikke kunne få fradrag for den overskydende del.

Du kan få skattefradrag for:

  • Dit almindelige fagforeningskontingent
  • Ekstra strejkekontingent, hvis det er pålagt af din fagforening
  • Klubkontingent til en forening, hvis formål er at varetage medlemmernes økonomiske interesser
  • Særlige bidrag til foreningen – f.eks. tilskud til pensionerede medlemmer

Skattefradrag for a-kasse, efterløn og fleksydelse

For kontingent til a-kassen samt bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen er der intet loft over fradraget. Du skriver blot det samlede beløb i felt 439 i din forskudsopgørelse, og hele beløbet er fradragsberettiget. Det betyder, at alt, hvad du indbetaler til disse ordninger, reducerer din skattepligtige indkomst krone for krone. Fradraget giver typisk en skattebesparelse på ca. 25–33 % af det indbetalte beløb, afhængigt af din personlige skatteprocent.

Samlet set kan det altså godt betale sig at være medlem af både fagforening og a-kasse, da en betragtelig del af det samlede kontingent modsvares af en lavere skattebetaling. Du kan læse mere om fradragene på skat.dk.

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.