Ferie for alle
Den første danske Ferielov blev vedtaget i 1938 og gav fra start alle lønmodtagere ret til to ugers ferie. Ferieloven, som gælder i dagens Danmark, giver alle medarbejdere ret til minimum 5 ugers ferie pr. år, svarende til 25 dage. Dette gælder uanset beskæftigelse, så længe man har sin arbejdsplads i Danmark. Danske medarbejdere kan ikke stilles dårligere end Ferieloven foreskriver – kun bedre. Ved individuel aftale kan man for eksempel forhandle sig frem til en 6. ferieuge, men Ferieloven sikrer altså mindst 5 ugers ferie. Langt de fleste lønmodtagere er omfattet af Ferieloven, men bemærk, at særlige regler gælder for tjenestemænd, administrerende direktører samt ansatte inden for søfart, landbrug og værnepligtige. Spørg gerne din fagforening til råds, hvis du tilhører en af disse grupper og er i tvivl om dine ferierettigheder.
Alle lønmodtagere har ret til ferie, uanset om man arbejder heltid eller deltid og uafhængigt af, om jobbet er ens primære arbejde eller en bibeskæftigelse. Dog er det kun de medarbejdere, som har optjent ferie, der modtager løn under ferien. Med den nye Ferielov, som trådte i kraft den 1. september 2020, indføres såkaldt samtidighedsferie: ferien optjenes løbende og kan afholdes allerede måneden efter, den er optjent. Ifølge Ferieloven optjener alle medarbejdere 2,08 feriedage pr. måned, de er ansat. Efter 12 måneders ansættelse har man optjent 25 betalte feriedage, uanset om man arbejder heltid eller deltid. Der er også mulighed for at optjene ferien i timer. Værdien af de optjente feriepenge udgør 12,5 % af den ferieberettigede løn. Hvis man skifter arbejde, har man også ret til ferie hos den nye arbejdsgiver. Eventuelle optjente feriepenge overføres ikke direkte, men registreres via Feriepengeinfo, som administreres af FerieKonto under ATP, hvorfra lønmodtageren kan få udbetalt sine feriepenge, når ferien afholdes. Funktionærer kan afholde ferie med normal løn og modtager derudover et ferietillæg på mindst 1 % af den samlede ferieberettigede løn.
Ferieåret
Ferien optjenes i ferieåret, som løber fra den 1. september til den 31. august, og kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, der strækker sig fra den 1. september til den 31. december det efterfølgende år – i alt 16 måneder. Normalt skal man afholde en hovedferie på mindst 3 sammenhængende uger i ferieafholdelsesperioden, og de første 4 ugers ferie skal som udgangspunkt holdes inden ferieårets udløb den 31. august. Restferien skal normalt afvikles med mindst 5 sammenhængende dage. Arbejdsgiveren skal varsle hovedferien mindst 3 måneder inden og restferien mindst 1 måned inden. Arbejdsgiveren skal tage hensyn til medarbejderens ferieønsker og, hvis lønmodtageren har børn, så vidt muligt tilgodese ønsket om ferie i forbindelse med børnenes skoleferie.
Bliver medarbejderen syg inden feriestart, har lønmodtageren ikke pligt til at påbegynde ferien, som kan udskydes. Man skal hurtigst muligt kontakte arbejdsgiveren og meddele sygdommen. Derimod anses ferien som afholdt, hvis man bliver syg, efter ferien er påbegyndt. Har man optjent fuld ferie (25 dage), har man ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie i samme ferieår – de første 5 sygedage er karensdage. For at få ret til erstatningsferie skal man sygemelde sig til arbejdsgiveren på første sygedag og selv skaffe lægelig dokumentation. Hvis man ikke kan nå at afvikle erstatningsferien på grund af sygdom, kan den holdes det følgende ferieår og kan i mange tilfælde også udbetales. Det er heller ikke muligt at afholde ferie, hvis man er på barsel, aftjener værnepligt eller afsoner en fængselsstraf.
Hvis medarbejderen ikke har afholdt al ferie ved ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, kan der under visse betingelser overføres resterende ferie til det følgende ferieår. En sådan aftale skal være skriftlig og fremgår ofte af ansættelsesbeviset. Op til 5 feriedage kan overføres til det næste ferieår, hvis dette er aftalt inden ferieafholdelsesperiodens afslutning.
