Feriefridage

feriefridage

Fem ugers betalt ferie

Ifølge den danske Ferielov har alle arbejdere ret til 5 ugers betalt ferie. Takket være de danske fagforeninger, som i mange år har kæmpet for sine medlemmers ekstra omsorgsdage, har overenskomstdækkede lønmodtagere derudover også ret til ekstra fridage, de såkaldte feriefridage. Feriefridagene er ikke omfattet af Ferieloven og er altså ikke noget alle arbejdere automatisk har krav på. Hvis du har ret til feriefridage, har du enten en individuel aftale med arbejdsgiveren, og betingelserne derfor står nærmere beskrevet i din ansættelseskontrakt, eller du er omfattet af en kollektiv overenskomst på din arbejdsplads.

Eftersom feriefridage i Danmark ikke er reguleret ved lov, er der mange forskellige regler og betingelser for disse udbetalte fridage. Hvor mange betalte feriefridage den enkelte arbejder har afhænger for eksempel af overenskomsten, som denne tilhører, men i de fleste tilfælde drejer det sig om 5 ekstra feriefridage pr. år. Man taler derfor også om retten til en sjette ferieuge i Danmark. Feriefridagene optjenes i de fleste tilfælde mellem den 1. januar og 31. december i et kalenderår og skal normalt anvendes det efterfølgende ferieår, som strækker sig mellem den 1. maj og den 30. april. Hvis du er i tvivl, om du er berettiget til feriefridage og hvilke betingelser og vilkår, du skal opfylde for at modtage dem, kan du tage kontakt til din lokale fagforening eller læse nærmere i din ansættelseskontrakt eller eventuel overenskomst, som du er tilknyttet. Mange gange skal man for eksempel optjene anciennitet for at kunne modtage feriefridage. Der kan være tale om, at medarbejderen skal have arbejdet i 6 til 9 måneder, inden denne har optjent 5 feriefridage. Sommetider kan man efter 3 måneders ansættelse have ret til 1 feriefridag, efter 6 måneder have ret til 4 feriefridage og efter 9 måneders ansættelse nyde hele 5 feriefridage.

Sige til i god tid

Det er ofte op til arbejdspladsen at meddele arbejderen, hvornår denne kan afvikle sine feriefridage. Normalt set skal medarbejderen, som med restferie, varsle brug af feriefridage en måned, inden det sker. Som ansat ved en kommune, region eller staten kan man oftest selv råde frit over, hvornår man ønsker at gøre brug af sine feriefridage. Man bør dog sige til i god tid, og medmindre noget driftsmæssigt kommer i vejen for ferieugen, kan arbejdsgiveren ikke nægte den kommunalt, regionalt eller statsligt ansatte i at afholde feriefridagene.

Arbejdere kan nyde løn, samt beregnede feriepenge og pension på beløbet, mens de afvikler feriefridage. Udbetalingen af feriefridage foregår normalt som med sygedage, og arbejdspladsen vurderer det lidte tab og udbetaler modsvarende dette. Det er også muligt for mange lønmodtagere at få udbetalt feriefridagene, hvis disse ikke anvendes. Hvis medarbejderen inden årets udgang ikke har holdt de feriefridage, som denne har ret til, har arbejderen altså mulighed for at i stedet få dem udbetalt. Det kan f.eks. være i tilfælde af sygdom, barsel, tilskadekomst eller lignende, som har forhindret lønmodtageren i at afholde den planlagte periode med feriefridage. Afhængigt af hvilken overenskomst man tilhører, får arbejderen enten automatisk pengene udbetalt eller skal kræve dem udbetalt, inden et vist tispunkt på året. Mange lønmodtagere kan også få feriefridage overført til det efterfølgende år, hvis de ikke anvendes. Ofte skal man oplyse i forbindelse med overførslen, hvornår man ønsker at afholde dem året efter. Hvis arbejderen derimod afslutter en ansættelse og ikke har anvendt alle feriefridage, bliver disse i langt de fleste tilfælde udbetalt i forbindelse med den sidste løn. Skifter man i stedet arbejdsplads og optjener retten til feriefridage ved begge arbejdspladser, skal man vælge hvilken af arbejdspladserne, man vil afvikle feriefridagene ved. Man kan altså ikke afholde sine feriefridage begge steder og nyde dobbelt antal feriefridage.

For de lønmodtagere, som ikke er dækkede af en overenskomst, forekommer der ikke nogen egentlig ret til feriefridage. Om du har ret til feriefridage eller ej vil stå beskrevet i dit ansættelsesbevis eller i arbejdspladsens personalehåndbog. Mange arbejdspladser har dog valgt, at alligevel give sine medarbejdere nogle betalte fridage pr. år. Hvor mange feriefridage der er tale om, kommer an på virksomhedens regler. Der kan for eksempel være regler for, hvor længe medarbejderen skal have været ansat for at optjene feriefridage, hvordan feriefridagene skal afholdes, og om de kan overføres til det efterfølgende år eller ej. 

Medlemstal i de danske fagforeninger og a-kasser

Her på siden vil du finde informationer og fakta omkring medlemstallet i de danske fagforeninger og a-kasser, for at give dig et overblik og antallet af danskere der er tilknyttet fagforeningerne, samt hvilke der eksempelvis er de største, og hvordan de varierer i størrelse.  Hav...
Læs mere

Fradrag ved Fagforening og A-kasse

Fagforeninger og a-kasser - Priser Et medlemskab af fagforeningen kan for nogen virke some en overflødig, og i nogle tilfælde dyr, økonomisk post. Priserne på de danske fagforeninger varierer betydeligt, med de billigste på under 70 kr. om måneden, til de dyreste der lyder på...
Læs mere

Førtidspension

Hvad er førtidspension? Som navnet indebærer er førtidspension groft sagt den mulighed for at gå på pension før tid, altså før den almindelige folkepensionsalder. Er du ikke i stand til at varetage dit arbejde, hverken under almindelige vilkår eller fleksjob kan din kommune bevilge dig førtidspension. Her...
Læs mere

Kontanthjælp

Hvad er kontanthjælp? Kontanthjælp er en offentlig ydelse der tillader dig at beholde en indkomst under ledighed på samme måde som dagpenge gør. Forskellen på de to er dog at kontanthjælp er en ydelse der bliver udbetalt af staten, i modsætning til dagpengene som går...
Læs mere
Hvilken fagforening eller a-kasse passer dig?