Fem ugers betalt ferie
Ifølge den danske Ferielov har alle lønmodtagere ret til 5 ugers betalt ferie. Takket være de danske fagforeninger, som i mange år har kæmpet for sine medlemmers ekstra fridage, har overenskomstdækkede lønmodtagere derudover også ret til ekstra fridage – de såkaldte feriefridage. Feriefridagene er ikke omfattet af Ferieloven og er altså ikke noget, alle lønmodtagere automatisk har krav på. Hvis du har ret til feriefridage, har du enten en individuel aftale med din arbejdsgiver, og betingelserne herfor er nærmere beskrevet i din ansættelseskontrakt, eller du er omfattet af en kollektiv overenskomst på din arbejdsplads.
Eftersom feriefridage i Danmark ikke er reguleret ved lov, er der mange forskellige regler og betingelser for disse betalte fridage. Hvor mange betalte feriefridage den enkelte lønmodtager har, afhænger for eksempel af den overenskomst, vedkommende er tilknyttet, men i de fleste tilfælde drejer det sig om 5 ekstra feriefridage pr. år. Man taler derfor også om retten til en sjette ferieuge i Danmark. Feriefridagene optjenes i de fleste tilfælde i løbet af ferieåret, som løber fra den 1. september til den 31. august, og skal normalt anvendes i den tilhørende ferieafholdelsesperiode. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til feriefridage og under hvilke betingelser, kan du kontakte din lokale fagforening eller læse nærmere i din ansættelseskontrakt eller den overenskomst, du er tilknyttet. Mange gange skal man for eksempel optjene anciennitet for at modtage feriefridage. Der kan være tale om, at medarbejderen skal have arbejdet i 6 til 9 måneder, inden denne har optjent 5 feriefridage – f.eks. 1 feriefridag efter 3 måneders ansættelse, 4 efter 6 måneder og 5 efter 9 måneder.
Sig til i god tid
Det er ofte op til arbejdspladsen at meddele lønmodtageren, hvornår denne kan afvikle sine feriefridage. Normalt skal medarbejderen varsle brug af feriefridage en måned i forvejen, ligesom det gælder for restferie. Som ansat ved en kommune, region eller stat kan man oftest selv råde over, hvornår man ønsker at gøre brug af sine feriefridage. Man bør dog give besked i god tid, og medmindre driftsmæssige hensyn kommer i vejen, kan arbejdsgiveren ikke nægte den kommunalt, regionalt eller statsligt ansatte at afholde feriefridagene.
Lønmodtagere modtager løn samt beregnet ferietillæg og pensionsbidrag, mens de afvikler feriefridage. Udbetalingen af feriefridage foregår normalt som med sygedage, idet arbejdspladsen vurderer det lidte løntab og udbetaler tilsvarende. Det er også muligt for mange lønmodtagere at få udbetalt ubrugte feriefridage. Fra 1. september 2025 sker udbetalingen af ikke-afholdte feriefridage automatisk ved udløbet af ferieafholdelsesperioden på visse overenskomster, mens der på andre overenskomster fortsat kræves, at medarbejderen rejser kravet inden en given frist. Det kan f.eks. forekomme ved sygdom, barsel, tilskadekomst eller lignende, som har forhindret lønmodtageren i at afholde de planlagte feriefridage.
Mange lønmodtagere kan også få feriefridage overført til det efterfølgende ferieår, hvis de ikke anvendes. Ofte skal man i forbindelse med overførslen oplyse, hvornår man ønsker at afholde dem det følgende år. Fratræder lønmodtageren en ansættelse og ikke har afholdt alle feriefridage, bliver disse i langt de fleste tilfælde udbetalt i forbindelse med den sidste løn. Skifter man i stedet arbejdsplads og optjener ret til feriefridage ved begge arbejdspladser, skal man vælge, hos hvilken arbejdsgiver man vil afvikle feriefridagene – man kan altså ikke afholde feriefridage begge steder og derved opnå et dobbelt antal.
For lønmodtagere, som ikke er dækket af en overenskomst, er der ikke nogen lovbestemt ret til feriefridage. Om du har ret til feriefridage eller ej fremgår af dit ansættelsesbevis eller arbejdspladsens personalehåndbog. Mange arbejdspladser har dog valgt at give sine medarbejdere betalte fridage pr. år uanset overenskomstdækning. Hvor mange feriefridage der er tale om, afhænger af virksomhedens egne regler – herunder krav til anciennitet, regler for afholdelse og mulighed for overførsel til det efterfølgende år.
