Økonomisk kompensation
Barselsdagpenge er en økonomisk kompensation til forældre, når de ved barsel vælger at være fraværende fra arbejdsmarkedet og dermed ikke modtager løn. Retten til barselsdagpenge er sikret i Barselsloven. Man kan både modtage barselsdagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, så længe man opfylder visse krav. Et hovedkrav er, at man som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende skal have haft tilknytning til arbejdsmarkedet inden sin barsel. Lønmodtageren skal have været ansat i mindst 13 sammenhængende uger ved en arbejdsplads og have arbejdet mindst 120 timer, inden barsel startes. Hvis disse betingelser ikke opfyldes, er det alligevel muligt at modtage barselsdagpenge, hvis man inden for den sidste måned har afsluttet en uddannelse med en varighed på mindst 18 måneder, er i fleksjob eller i lønnet praktik som elev.
Barselsdagpenge kan også modtages, hvis man ville være berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge. Som selvstændig erhvervsdrivende skal man inden for det seneste år have drevet egen virksomhed i mindst seks af de tolv måneder, og man skal have arbejdet den seneste måned, inden barsel påbegyndes. Desuden skal man inden for det halve år have haft en arbejdsuge, der modsvarer mindst halvdelen af den overenskomstbestemte ugentlige arbejdstid, som er på 18,5 timer.
Graviditetsorlov
Som kommende mor har man ret til fire ugers graviditetsorlov inden forventet fødsel med mulighed for barselsdagpenge alle uger. Det er derefter en pligt for moderen at tage to ugers orlov efter fødslen, men muligt at tage yderligere 12 uger, og i alle 14 uger kan barselsdagpenge modtages. Faderen kan efter fødslen tage to ugers forældreorlov med barselsdagpenge. Når de første 14 uger efter fødslen er gået, kan forældrene vælge at fordele de resterende 32 ugers orlov med barselsdagpenge mellem sig.
Bemærk, at danske forældre har ret til 64 ugers forældreorlov efter fødslen, men at kun 32 ud af 64 uger giver ret til barselsdagpenge. Sammenlagt kan man modtage barselsdagpenge i 52 uger, og ud af disse uger er 18 bestemt til moderen og 2 til faderen. Det er muligt for begge forældre at forlænge forældreorloven med 8 eller 14 uger og i den periode kan man modtage et reduceret dagpengebeløb. Hvis man er ledig, kan orloven forlænges med maksimum 8 uger. Det er også sommetider muligt at starte arbejdet på deltid, hvis man kommer overens med arbejdsgiveren om dette. Husk altid at være ude i så god tid som muligt med arbejdsgiveren, når du planlægger orlov og eventuel forlængelse heraf.
Fuld løn under hele barselperioden
Nogle arbejdsgivere tilbyder fuld løn til en medarbejder under hele barselperioden. Dette er enten bestemt i en kollektiv overenskomst eller kan være forhandlet i en individuel aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Det fremgår normalt set i ansættelseskontrakten, hvad der gælder for den enkelte medarbejder. En arbejdsgiver, der betaler fuld løn til medarbejderen, får barselsdagpengene refunderet fra offentlige myndigheder. Hvis man modtager fuld løn under noget af barselsorloven fra sin arbejdsgiver, skal man ikke søge barselsdagpenge fra offentlige myndigheder, inden man er stoppet med at modtage løn. Hvis intet specielt er bestemt med arbejdsgiveren, har man kun ret til barselsdagpenge.
Siden den 1. december 2012 er det ikke længere ens kommune, som står for udbetalingen af barselsdagpenge. I stedet er det den offentlige myndighed kaldet Udbetaling Danmark. Satsen for barselsdagpenge for lønmodtagere i 2024 er 4.695 kr. pr. uge, og beløbet er skattepligtigt. Eftersom Udbetaling Danmark står for at udbetale barselsdagpenge, er det denne myndighed man skal kontakte, hvis man skal på barsel og ikke modtager løn fra sin arbejdsgiver. Som funktionær har man ret til mindst halv løn i 4 uger inden selve fødslen og 14 uger efter. Herefter har funktionæren og dennes arbejdsgiver en aftale om, hvad der skal ske.
