Afgørende for, om en person er funktionær eller ej, er stillingens indhold og arbejdstid, mere end en jobtitel. Ifølge Funktionærloven omhandler funktionærer i Danmark personer, der arbejder inden for tre arbejdsområder. Det første felt dækker medarbejdere, der har med klinisk eller teknisk bistandsydelse af ikke-fabriksmæssig eller håndværksmæssig art at gøre. Her kan man blandt andet inkludere læger, sygeplejersker, tandlæger, ingeniører, reklametegnere, arkitekter og elektronikteknikere. Funktionærloven udelukker altså de håndværksmæssige fag på dette punkt, som blandt andet inkluderer tømrere, murere og elektrikere. Den anden gruppe, som er inkluderet under danske funktionærer, er handels- og kontormedarbejdere, som er beskæftiget med køb og salg. Denne gruppe omfatter for eksempel ejendomsmæglere, receptionister, sekretærer, revisorer og butiksassistenter. Til den tredje gruppe hører medarbejdere, som fungerer som ledere eller som fører tilsyn med udførelsen og kvaliteten af andres arbejde på arbejdsgiverens vegne. Denne gruppe dækker blandt andet ledere, formænd, forvaltere, forretningsførere og værkførere.
Krav for at betragtes som funktionær
Som funktionær kan man både være privat og offentlig ansat. Man kan desuden arbejde på heltid eller deltid, men hvis man er deltidsansat er det et krav, at man skal arbejde gennemsnitligt mindst 8 timer pr. uge ved den samme arbejdsgiver. Arbejder man både med funktionærarbejde, såsom kontorarbejde, og håndværksmæssige opgaver, regnes man som funktionær, hvis man arbejder gennemsnitligt 8 timer ugentligt, og det hovedsagelige arbejde består i funktionærarbejde. Hvis der er tvivl om fordelingen mellem arbejdsopgaver, kan det være fornuftigt at få tilføjet i din ansættelseskontrakt, at du er omfattet af Funktionærloven. Man kan desuden godt betragtes som funktionær og omfattes af Funktionærloven som studenterarbejder, så længe arbejdet, man udfører, er funktionærarbejde, og det udføres i mindst 8 timer om ugen. Man kan også godt være funktionær på flere arbejdspladser samtidig.
Yderligere et krav for at betragtes som funktionær er, at man skal være ansat som lønmodtager i en tjenestestilling. Det betyder, at arbejdsgiveren skal have mulighed for at bestemme over medarbejderen, som er undergivet dennes instruktioner og indflydelse. Arbejder man som selvstændig eller freelancer betragtes man altså ikke som funktionær. Det samme gælder for en arbejder, som samtidig er medlem i virksomhedens bestyrelse. For som bestyrelsesmedlem har man mulighed for at påvirke virksomhedens daglige ledelse og betragtes derfor ikke som funktionær.
Mange lønmodtagere i Danmark betragtes som funktionærer og er derfor dækket af Funktionærloven. Derudover tildeler mange kollektive overenskomster medarbejdere funktionærstatus, selv om betingelserne for arbejdsområde, tjenestestilling og reglen om 8 timers arbejdsuge ikke er opfyldt. Arbejdspladsen og medarbejderen kan også have forhandlet sig frem til funktionærrettigheder for lønmodtageren, så nøglemedarbejdere arbejder på funktionærmæssige vilkår. I en sådan situation taler man om at være ”Ansat på funktionærlignende vilkår”.
Danmarks funktionærer
Danmarks funktionærer er beskyttet under Funktionærloven, som blev indført i 1938, og som blandt andet sikrer tryghed, når det kommer til krav på løn ved sygdom, regler i forbindelse med opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, misvedligeholdelse på arbejdspladsen, barsel, organisations- og forhandlingsret og meget andet. Som funktionær gælder de regler, som er beskrevet i Funktionærloven, og du kan aldrig stilles dårligere, end hvad Funktionærloven sikrer dig. Du kan kun stilles bedre, end hvad disse regler siger.
En fagforening varetager medlemmernes interesser, når det handler om arbejdsforhold, løn og lignende, og er ofte specialiserede på en vis branche eller ét fagområde, som de besidder ekstra viden indenfor. I dagens Danmark er der mange fagforeninger, der blandt andet repræsenterer funktionærer. Et eksempel på en sådan er Frie Funktionærer, som blandt andet har medlemmer, der arbejder med marketing, bogholderi, HR, indkøb, administration og koordinering. Den upolitiske fagforening fokuserer på personlig frihed på arbejdsmarkedet for Danmarks funktionærer og yder blandt andet juridisk hjælp og formidler mellem forskellige parter i tilfælde af en konflikt. Derudover er der mange åbne fagforeninger i Danmark, som optager medlemmer uanset branchebaggrund og arbejdsområde. Disse fagforeninger repræsenterer dermed også funktionærer. Et eksempel på en åben fagforening er HK, som blandt varetager funktionærers interesser og som henter sine medlemmer fra områder som EDB, kontor, kommunikation og laboratorie. Denne fagforening arbejder ved forhandling af overenskomster for bedre arbejdsforhold, mindsteløn, rettigheder ved ferie og barsel og meget andet for blandt andet funktionærer. Andre fagforeninger, som blandt andet har funktionærer som medlemmer er Kristelig Fagbevægelse, Det Faglige Hus, ASE og Business Danmark. Disse fagforeninger har blandt andet medlemmer, der arbejder med salg, marketing og rådgivning.
