freelancer

Fagforening for Freelancere

Hvad vil det sige at være freelancer?Jobtitlen freelancer er et fænomen, der bliver mere og mere udbredt i dagens Danmark og i verden generelt. Freelancere kan betragtes som en form for selvstændig erhvervsdrivende, om end måske mindre organiseret. Det at være freelancer indebærer først og fremmest stor frihed - Man er sin egen chef, bestemmer sin egen arbejdstid, arbejdsmængde og arbejdsform.

Hvad vil det sige at være freelancer?

Jobtitlen freelancer er et fænomen, der bliver mere og mere udbredt i dagens Danmark og i verden generelt. Freelancere kan betragtes som en form for selvstændig erhvervsdrivende, om end måske mindre organiseret. Det at være freelancer indebærer først og fremmest stor frihed - Man er sin egen chef, bestemmer sin egen arbejdstid, arbejdsmængde og arbejdsform.

Til gengæld for denne frihed indebærer det at være freelancer også en del usikkerheder. Der kan potentielt være langt imellem det ene job og det næste. Man er ikke fastansat, og det er ikke til at vide hvor længe ens pågældende job varer. Andre goder som almindelige lønmodtagere har adgang til såsom pensionsopsparing og feriepenge gælder typisk ikke for dig hvis du er ansat som freelancer. Med andre ord er din økonomi, frihed og din velfærd helt i dine egne hænder, hvilket som nævnt både har fordele og ulemper, som du individuelt må tage stilling til hvad er bedst for dig.

Fagforeninger til freelancere

Der er ingen fagforeninger i Danmark der specifik er rettet til freelancere, grundet den diffuse arbejdsform, der ikke rigtigt spiller godt sammen med fagforeningernes arbejde. Dog er der stadig en hel del fagforeninger, der bl.a. også henvender sig generelt til selvstændige erhvervsdrivende, herunder freelancere. For nogle brancher kan freelance arbejde også være mere udbredt og brugbart end andre. Der er eksempelvis en vis forskel mellem sundhedssektoren og kommunikationsbranchen mht. freelancere.

Som udgangspunkt kan du som freelancer med fordel blive medlem af en hvilken som helst fagforening inden for dit arbejdsområde som du ønsker. Både de faglige og de kontante tilbud og muligheder som fagforeningerne tilbyder kan være relevante og fordelagtige for dig, selv som freelancer - eksempelvis kurser og workshops, eller rabatter på forsikringer, bankvirksomhed og abonnementer. 

Ase Selvstændig - Fagforening og A-kasse

Dog er der som nævnt også nogle fagforeninger der henvender sig mere direkte med tilbud og rådgivning til selvstændige og freelancere - Heriblandt kan du eksempelvis finde Ase der både giver mulighed for fagforening og a-kasse. Ase tilbyder et væld af muligheder for både selvstændige og freelancere, bl.a. online kurser, personlig sparring og rådgivning, privatforsikringer, juridisk rådgivning, ansættelse af medarbejdere mv. Alt sammen noget der kan blive relevant og behjælpsomt for dig som freelancer.

Ases a-kasse skiller sig også ud fra andre a-kasser med deres ekspertise omkring vejledning til freelancere. Desuden tilbyder a-kassen også økonomisk sikring via lønsikring og andre forsikringer, samt vejledning til kontrakter, fakturering mv.

Dansk Journalistforbund

DJ arbejder for at blive den bedste fagforening for freelancere og selvstændige og har allerede i dag ca. 3.000 medlemmer, der kategoriserer sig sådan. Fagforeningen har mange års erfaring med professionel rådgivning til dig i denne gruppe omkring ansættelsesvilkår, barsel, sygdom, priser, skat, moms mv.

Som freelancer eller selvstændigt medlem af DJ kan du unikt oprette en profil hvor du kan lave et online visitkort med kundeliste, CV, profiltekst, eksempler på dit arbejde, så du let og professionelt kan positionere dig selv over for potentielle arbejdsgivere. Det er kun freelancere og selvstændige der kan gøre dette - hvilket viser DJs engagement for dig som freelancer inden for journalistfaget.

PROSA

Hos PROSA har du som freelancer adgang til alle de samme fordele og tilbud som de øvrige medlemmer. Dog får du også en del ekstra. Foreningen holder jævnligt kurser omhandlende forretningsudvikling, prisfastsættelse mv. hvor du også kan netværke med andre freelancere inden for dit fag. Der er en masse fordele som freelancer hos PROSA. Du kan eksempelvis blive tilknyttet freelancebureauet Teknik og Design, så du undgår at bruge så meget tid på administration, moms, opkrævninger, men i stedet dit arbejde.

Der er også specialiserede fordele at hente hos Danica Pension, Lån & Spar Bank, Runa Forsikring - Hver især har de tilbud målrettet freelancere og selvstændige, så du får mest muligt ud af dit medlemskab i din unikke arbejdssituation.

Hav in mente at de overnævnte fagforeninger blot er nogle af dem der tilbyder specialiseret hjælp til freelancere. Mange fagforeninger kan hjælpe dig med hvad du måtte have brug for i din situation - Dog ikke alle, og de tilbyder alle forskellig hjælp, hvorfor du bør undersøge dem grundigt for at se hvad der passer bedst til dig.

Gode råd til freelancere

Her opstiller vi en række gode råd og tips til dig som freelancer. 

1. Selvpromovering - På freelancemarkedet er du nødt til at markedsføre dig selv grundigt, ellers får du ingen kunder. Dette kan du især gøre igennem markedsføring på sociale medier og sociale events såsom konferencer og lignende. Lær at sælge dig selv

2. Hold altid hvad du lover - Har du fået et job, så sørg altid for at få den løst, og gør altid dit bedste til den aftalte tid og pris. Og kan du ikke klare opgaven så forklar din kunde dette, vær ærlig og kom eventuelt med en anden løsning. På den måde bevarer du dit omdømme, og vil potentielt stadig kunne løse opgaver for samme kunde i fremtiden.

3. Vær omstillingsparat - Man springer fra det ene job til det andet, og kan komme igennem mange forskellige opgaver i løbet af sin arbejdstid. Dette er vilkåret som freelancer.

4. Gør brug af freelance-websites og jobportaler - Rigtigt mange arbejdsgivere søger freelancere til jobs på hjemmesider og jobportaler specifikt henvendt til freelancere. Nogle hjemmesider inkluderer eksempelvis Upwork, Freelancer, Worksome og Bonsai, hvor der er et væld af jobs i alle brancher. Her er det vigtigt at du opretter en spændende og forståelig profil, hvor du præcist oplister dine evner, ydelser og erfaringer. Der er rift om stillingerne, så det er om at være hurtig, når der bliver opslået noget relevant for dig. Til at starte med bør du være flittig med at søge stillinger. Efterhånden som du bliver mere erfaren på siden vil jobinvitationerne komme til dig

5. Brug tid på at definere dit professionelle jeg - Hvem er du og hvad kan du. Det er vigtigt, at du er tydelig og præcis med hvad du kan, og hvad der skiller dig ud fra mængden og gør dig egnet til et bestemt job - Især som freelancer, hvor konkurrencen kan være rigtig hård.

6. Hver dag er en ny dag - Freelancerlivet kan være spændende og frit, men på samme tid kan det være fyldt med økonomiske usikkerheder. Den ene måned kører det derud af, og den næste har du intet at lave. Det er vigtigt med selvdisciplin og ikke at tabe modet når det går mindre godt. Det kan tage år for nogle freelancere at opbygge en solid kundebase og helt forstå sin personlige niche, men det hele er en del af rejsen.

 

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.