Den Danske Model omhandler den verdenskendte og unikke organisering og indretning af det danske arbejdsmarked, hvor det vigtigste kendetegn er de frivillige aftaler, der bliver indgået mellem arbejdsgiverforeningerne og lønmodtagerorganisationerne/fagforeningerne. Et andet vigtigt kendetegn ved den Danske Model er begrebet flexicurity, som omhandler den meget store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, da arbejdsgivere kan hyre og fyre deres ansatte relativt hurtigt og nemt. Til gengæld for den fleksibilitet, men usikkerhed for lønmodtagerne, er medarbejderne sikret relativ stor økonomisk sikkerhed under ledighed via eksempelvis dagpenge , så de stadig kan beholde og bevare deres indkomstniveau.
Baggrunden for den Danske Model
Den Danske model har sin oprindelse fra Septemberforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det der i dag er FH indgik et forlig om, hvordan reglerne for det danske arbejdsmarked skulle indgås, og hvordan det skulle indrettes. Forliget indebar blandt andet, hvordan overenskomster skulle indgås og opsiges, og hvordan konflikter skulle iværksættes, heriblandt strejke og lockout. I daglig tale er den samlede betegnelse for arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne også arbejdsmarkedets parter.
Karakteristika for modellen
Den Danske Model kendetegnes ved en meget høj overenskomstdækning på arbejdsmarkedet i Danmark, samt at et meget stort flertal af lønmodtagerene traditionelt set har været og stadig er medlem af fagforeningerne, samtidig med at et stort flertal af arbejdsgiverne på samme tid har været og er medlem af arbejdsgiverorganisationerne. Altså er det danske arbejdsmarked yderst organiseret på både den ene og den anden side af spektret.
Denne høje organisering har ført til en stor frivillighed blandt arbejdsmarkedets parter omkring arbejdsvilkårene. Af denne årsag er der samtidig også meget begrænset lovgivning fra Folketingets side omkring arbejdsmarkedet i Danmark, sammenlignet med andre lande. Det er simpelthen ikke så nødvendigt, da arbejdsmarkedets parter selv er i stand til at indrette og regulere markedet som de finder bedst. Eftersom både arbejdsgivere og lønmodtagere er lige repræsenteret bliver der heller ikke en ubalance i systemet, der ville nødvendiggøre statslig indblanding.
Fagforeningernes rolle i den Danske Model
Fagforeningerne, på linje med Arbejdsgiverorganisationerne, er helt vitale for den Danske Model og det danske arbejdsmarkeds indretning. Uden fagforeningerne, og uden danskernes store villighed til at organisere sig i dem ville arbejdsmarkedet set betydeligt anderledes ud. Dit medlemskab af en fagforening kan altså have en stor effekt, fordi dit medlemskab sikrer bibeholdelsen af den Danske Model, og dermed den konstante udvikling og forbedring af vilkårene og forholdene på arbejdsmarkedet i Danmark. Hvis et stort nok antal af lønmodtagerne i Danmark, derimod besluttede sig for ikke være medlem af en fagforening, ville det betyde mindsket styrke for foreningerne, og dermed mindre indflydelse ved forhandlingsbordet under overenskomsterne. Dette kunne i sidste ende lede til ringere arbejdsvilkår for danskerne.
