redningskrans

Sidst opdateret: 20 februar 2026

Dagpenge uden a-kasse?

Er det muligt at få adgang til dagpenge uden at være medlem af en a-kasse? Det korte svar er nej, det er det ikke. Men hvad gør man så? Heldigvis har du nogle andre muligheder at trække på, så du ikke er helt uden et sikkerhedsnet eller redningskrans, hvis du pludselig står uden arbejde og indkomst. 

Hvilke muligheder har man som arbejdsløs?

Et holdbart alternativ er eksempelvis at tegne en lønsikring. Der er nogle a-kasser i Danmark, som tilbyder lønsikring uden at kræve et fuldt a-kassemedlemskab. Du køber i princippet bare en forsikring, der sikrer dig en del af din løn, hvis du bliver ledig – ligesom enhver anden forsikring.

At få ret til dagpenge som ledig

Hvis du står i den uheldige situation at blive ledig uden at være medlem af en a-kasse, er det muligt at søge kontanthjælp i stedet. Det er dog vigtigt at bemærke, at der løbende har været stramninger på kontanthjælpsområdet, og det er langt fra alle, der opfylder betingelserne for at få det tildelt.

I stedet kan du overveje at gøre op med dig selv, hvor længe du kan klare dig på din opsparing, og her ville det være en god idé at medregne prisen for et a-kassemedlemskab i et år. Uanset din situation – medmindre du er dimittend – skal du have været medlem af en a-kasse i mindst ét år, før du kan modtage dagpenge, hvad enten du er ledig eller i arbejde.

Der er altså ikke mange andre muligheder for forsørgelse i dagens Danmark, hvis du bliver ledig og ikke er medlem af en a-kasse. Du kan søge kontanthjælp, hvis du opfylder betingelserne, ellers må du gøre brug af din opsparing eller få hjælp fra dit netværk.

Af samme årsag er langt de fleste arbejdstagere i Danmark medlem af en a-kasse, så de altid har et sikkerhedsnet, den dag de pludselig står uden arbejde. Dette er et system, som mange andre lande ser med misundelse på, da støtten er betydeligt lavere eller endda ikke-eksisterende i store dele af verden.

Hvilken a-kasse bør jeg så vælge?

De forskellige a-kasser i Danmark har meget til fælles, men adskiller sig også på en række punkter. Nogle er branchespecifikke og som regel lidt dyrere, men til gengæld tilbyder de målrettet og fagspecifik støtte i form af kurser, vejledninger, værktøjer og meget andet, der er relevant for medlemmerne inden for deres specifikke uddannelses- og arbejdsområde. Andre a-kasser er lidt billigere, men har til gengæld et smallere tilbud, dels fordi de ikke er fagspecifikke og derfor ikke kan give dig målrettet vejledning inden for dit arbejdsområde, og dels fordi de har nedprioriteret den type støtte.

Fælles for dem alle er dog, at du – afhængigt af din løn og anciennitet – vil få udbetalt det samme beløb i dagpenge, uanset hvilken a-kasse du er medlem af. Desuden er kontingentbetalingen skattefradragsberettiget, hvorfor det reelle månedlige udgift er lavere end den pålydende pris.

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.