billigste fagforeninger a kasser

Sidst opdateret: 20 februar 2026

Billige fagforeninger og a-kasser

I denne artikel vil vi komme mere ind på de billigste fagforeningsløsninger, der tilbydes i Danmark i 2025. Selvom både fagforening og a-kasse kan være meget mere end blot prisen på dem, hvis du er interesseret i at udnytte deres tilbud og muligheder, så er det ikke desto mindre en vigtig faktor for mange mennesker, når de skal tage valget om valg af deres fagforening.

De billigste fagforenings- og a-kasseløsninger

Mange foretrækker at vælge både fagforening og a-kasse sammen. Det er dog ikke alle fagforeninger eller a-kasser, der kan tilbyde begge løsninger på én gang, men her har vi samlet en række af de billigste løsninger i 2026.

Den allerbilligste fagforening, der også tilbyder a-kasse, er i 2026 fortsat Det Faglige Hus. Her kan du få et medlemskab af fagforeningen for 69 kr. og hvis du ønsker a-kasse oveni, koster det 528 kr. om måneden. Den samlede pris for fagforening og a-kasse bliver dermed 597 kr. om måneden. Herefter kommer de andre store tværfaglige fagforeninger Ase, Frie og Krifa.

Ase tilbyder fagforening for 74 kr. om måneden og a-kasse for 560 kr., hvilket giver en samlet pris på 634 kr. om måneden for begge løsninger. Hos Frie koster fagforeningen 139 kr. om måneden og a-kassen 555 kr., hvilket giver en samlet pris på 694 kr. om måneden. Krifa tilbyder fagforening for 150 kr. om måneden og a-kasse for 556 kr., hvilket resulterer i en samlet pris på 706 kr. om måneden for begge løsninger.

Alle disse løsninger er tværfaglige fagforeninger, og grunden til, at de er så relativt billige, er, at de har færre fagspecifikke tilbud og muligheder for deres medlemmer. De forhandler eksempelvis heller ikke overenskomster på arbejdsmarkedet.

De billigste a-kasser i 2026

A-kassepriserne varierer ikke så meget som fagforeningspriser, og de koster alle mellem 513 kr. og 580 kr. om måneden. Men selv en forskel på 50–100 kr. kan gøre en mærkbar forskel for dit månedsbudget. Den billigste a-kasse åben for alle er A&TIL, der koster 521 kr. pr. måned. Endnu billigere er Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA) til 513 kr., men den er udelukkende for sundhedsfaglige uddannede. Det samme gælder AJKS (514 kr.) og BUPL (516 kr.), der begge er forbeholdt bestemte faggrupper.

Blandt de billigste tværfaglige a-kasser finder du Det Faglige Hus på 528 kr. pr. måned og Min A-kasse på 542 kr. Disse a-kasser er åbne for alle og enhver, uanset branche og uddannelse.

OBS. Det er vigtigt at have in mente, at priserne på fagforeninger og a-kasser kan ændre sig løbende, og de fleste justerer typisk fra år til år. Derfor kan vi ikke holdes ansvarlige for eventuelt forkerte oplysninger om priser. Vi sørger jævnligt for, at alle informationer er korrekte og opdaterede, men det er ikke altid, vi kan følge med udviklingen.

Hvilken fagforening passer dig?

Hvis du er usikker på, hvilken fagforening der passer bedst til dig og dit erhverv, kan du bruge vores søgefunktion nedenfor. Søg efter erhverv eller erhvervsområde.