Muligheden for at forene sig i fagforeninger er et initiativ, der går helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor industrialiseringsbølgen skabte et konkurrenceminded arbejdsmarked. En konkurrence, der mildest talt er blevet skærpet inden for alle fagområder. Derfor kan der være god fornuft i at investere både tid og penge i en fagforening, da man herigennem vil kunne få både faglig og juridisk hjælp, hvis man bliver ”snydt” i forhold til løn, barsel eller opsigelsesvarsler. Med fagforeningens hjælp er man kort sagt rustet til alle arbejdslivets udfordringer.
Teknisk Landsforbund til teknikere
Teknisk Landsforbund (TL) er en fagforening med 30.000 medlemmer, som er tilknyttet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Fagforeningen er således præget af overenskomstforhandling og politik. Medlemmerne fra Teknisk Landsforbund har stillinger som teknikere, konstruktører og designere.
Teknisk Landsforbund tilbyder også a-kasse
Teknisk Landsforbund tilbyder også a-kasse til medlemmerne, og som altid kan man frit vælge, om man vil være medlem af fagforening og a-kasse fra forskellige forbund. Teknisk Landsforbund har sat en pris for 1044 kr. om måneden for både fagforening og a-kasse. Ønsker man blot at være medlem af a-kassen for at sikre dagpengeretten, så skal man slippe 516 kr. om måneden som fuldtidsansat.
Priserne for a-kasserne ligger meget tæt opad hinanden med et spænd på omkring 100 kr. fra billigste til dyreste tilbud. Det er også værd at huske, at bare tre måneders dagpenge på 19.728 kr. om måneden svarer til omkring 10 års medlemskab i de fleste a-kasser.
Ser man på priserne for de forskellige fagforeninger er der noget mere forskel på priserne.
Hos Teknisk Landsforbund koster fagforeningen 427 kr. pr. måned for lønmodtageren, hvorimod den selvstændige kan blive en del af Teknisk Landsforbund for 206 kr. om måneden.
Teknisk Landsforbund og medlemstilbud
Teknisk Landsforbund gør sig bemærket med en række flotte medlemstilbud, som betyder, at kontingentet hurtigt kan være tjent, hvis altså nogle af foreningens medlemstilbud matcher med ens eksisterende udgifter.
Du modtager blandt andet et såkaldt PlusKort, som giver rabat i mere end 1.300 butikker. Der bliver givet rabat hos Oister, Pling, Mofibo, Euromaster Dæk & Autoservice, mv. Gennem Teknisk Landsforbunds samarbejde med Alka Forsikring er det også muligt at få tjent kontingentet hjem gennem bedre vilkår på indbo- og bilforsikringer. Der tilbydes blandt andet gratis indboforsikring i ét år til nyuddannede.
TL samarbejder også med Arbejdernes Landsbank i forbindelse med billån, hvilket også kan være et match med de ting, man allerede har som løbende udgift. Som medlem kan man få sig en snak med banken og høre, om de kan give et bedre tilbud på det lån, som man allerede har.