Frie Funktionærer

Her præsenterer vi dig for De Frie Funktionærer. De Frie Funktionærer dækker over både en fagforening og a-kasse. Mens a-kassen er tværfaglig, sigter fagforeningen mod funktionærer inden for bl.a. HK, økonomi og regnskab, og målsætningen er at give dig en branchespecifik vejledning til en konkurrencedygtig pris samt stor tryghed i dit arbejdsliv.

Skarmavbild 2014 08 07 kl. 10.09.23
  • Webside

    www.f-f.dk

  • Pris/måned

    69

  • Antal medlemmer

    N/A

  • Medlemstype

    Anställd

  • A-Kasse

    Navn: Frie Funktionærers a-kasse
    Pris: 468

FOR FUNKTIONÆRER
Bliv medlem i Frie Funktionærer - fagforening og a-kasse.
Kun 537 kr/md.

 

  • Juridisk bistand
  • Unik og billig lønsikring
  • Lavt a-kassekontingent

Priser og tilbud hos De Frie Funktionærer

De Frie Funktionærer optager fagforeningsmedlemmer, der arbejder inden for Funktionærloven. Funktionærer arbejder typisk med handel og kontor, men du kan også have funktionærstatus i andre arbejdsfunktioner, ligesom tandplejere og klinikassistenter med deres kliniske viden også tæller som funktionærer. Du kan hos De Frie Funktionærs fagforening vælge mellem de tre forskellige medlemsniveauer Mini, Favorit og Elite, der månedligt koster fra 69 kroner og op til 229 kroner.

De danske fagforeningers primære opgave er at forhandle kollektive overenskomster samt vejlede medlemmerne.

I et langt arbejdsliv vil du som regel støde på flere situationer, hvor du får brug for en fagspecifik rådgiver. Det kan være alt fra tilbud om karrierecoaching til løntjek, rådgivning om indgåelse af arbejdskontrakter og juridisk hjælp ved bl.a. uretmæssige fyringer, konkurser eller chikane. Måske er du også i tvivl, om du tjener nok i forhold til din erhvervserfaring, eller hvilket opsigelsesvarsel der gælder i netop dit tilfælde. Fagforeningen arbejder kort sagt på flere planer; på det overordnede plan er fagforeningen din stemme i jagten på bedre kollektive overenskomster på det pågældende fagområde, hvilket kommer alle medarbejdere til gode, mens fagforeningen også går ind og hjælper det enkelte medlem med en konstruktiv rådgivning, hvad enten du indgår i et ledighedsforløb eller trives i din nuværende stilling.

På det danske arbejdsmarked er det helt frivilligt, om du vil meldes ind i en fagforening eller foretrækker at stå udenfor. Ingen kan tvinge dig til medlemskab, selvom mange vil mene, at dét at være medlem af en fagforening som De Frie Funktionærer er et solidarisk træk.

Både a-kasse og lønsikring hos De Frie Funktionærer

De Frie Funktionærer tilbyder dig ligeledes medlemskab af en a-kasse, hvor prisen ligger på 468 kroner pr. måned. På det danske arbejdsmarked skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, inden du kan få udbetalt dagpenge, medmindre du er nyuddannet, hvor der gælder helt særlige dimittendbetingelser. Dagpengesatsen beløber sig pr. januar 2017 til 849 kroner pr. dag for en fuldtidsforsikring og kan udbetales over en 2-årig periode. I 2017 kan der endvidere opnås en fleksibel dagpengeforlængelse på 1 år. Herefter skal du til at optjene timer til en ny dagpengeperiode. Du skal her op på et timetal på 1924 timer inden for 3 år.

De Frie Funktionærer tilbyder dig også en ekstra lønsikring, hvor du kan forsikre op til 80% af din løn (op til 32.000 kroner), og du kan vælge mellem to løsninger. Enten kan du vælge, at lønsikringen skal fungere som et supplement til dine dagpenge eller som en selvstændig udbetaling uden dagpenge. Sidstnævnte løsning er ideel til dig, der gerne vil gå helt udenom de mange krav, der stilles til ledige, der modtager dagpenge. Her behøver du ej heller at være medlem af a-kassen, da lønsikringen er et tilbud ved siden af a-kassen. 

Kvaliteterne hos De Frie Funktionærer

De Frie Funktionærer har mange kvaliteter. Dels er der tale om en branchespecifik fagforening, der har mulighed for at føre din sag ved Arbejdsretten, modsat de såkaldte ”gule” fagforeninger, dels har fagforeningen en specialiseret viden om Funktionærloven, ligesom medlemsprisen er ganske konkurrencedygtig. Dagpengesatserne er ens hos de forskellige fagforeninger, men der kan til gengæld være noget at hente på kontingentpriserne, hvorfor det er en god ide at lave en prissammenligning.

A-kassen hos De Frie Funktionærer kan endvidere bryste sig af at have en meget lav fejlprocent (kilde: https://www.f-f.dk/a-kasse) i sagsbehandlingerne, hvilket gør, at man ligger højt i forhold til medlemstilfredshed. Dette er naturligvis en ekstra tryghed for dig, der overvejer et medlemskab. At De Frie Funktionærer både har a-kasse og fagforening er ligeledes en god mulighed for dig, der ønsker at samle begge dele hos samme aktør.

Ønsker du at melde dig ud af De Frie Funktionærer på et senere tidspunkt, hvis du f.eks. laver et karriereskift, er du altid velkommen til at blive overflyttet til en anden fagforening efter eget ønske.