Medlemsfordele hos Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte
Kontante medlemsfordele
På trods af Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansattes beskedne størrelse, så har de stadig adgang til en lang række kontante fordele til medlemmer via medlemskabet af Serviceforbundet, der har fået sat nogle gode aftaler på plads. En af de mest lukrative fordele er de gavmilde rabatter, man kan få hos Alka Forsikring som medlem af forbundet. Det spænder alt fra rejse-, og indboforsikring til kæledyrsforsikring og bil- og ulykkesforsikring for at nævne nogle få.
Et medlem af forbundet har også den fordel at kunne få adgang til en masse eksklusive rabatter i tusindvis af butikker og webshops i hele landet, da man herigennem kan blive medlem af Forbrugforeningen. Der er også mange andre fordele såsom rabatter på oplevelser som rejser, koncerter, teater, museum og meget andet. Man kan endda også få adgang til billige banklån hos Arbejdernes Landsbank.
Desuden får man også tre måneders gratis fritidsulykkeforsikring, når man melder sig ind i forbundet.
Faglige medlemsfordele
Hvis vi vender os mod det mere faglige hjørne, så er der også en masse fordele her. Først og fremmest kan man få adgang til juridisk bistand og rådgivning, hvis der skulle være problemer eller tvister på arbejdspladsen eller ved kontraktbrud eksempelvis. Forbundet guider dig og hjælper med processen om, hvordan du skal forholde dig til det ene og det andet. Der er også en masse faglig ekspertise og sparring at hente, hvis man har brug for dette. Derudover giver forbundet også mulighed for en lang række forskellige kurser og seminarer og muligheden for efteruddannelse, hvis man vil blive bedre i sit fag eller måske skifte til et helt andet.
Kontingentpriser og a-kasse hos forbundet
Et kontingent hos Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte koster 510 kr. om måneden for fuldtidsansatte og 479 kr. for deltidsansatte, så der er i realiteten ikke den helt store forskel rent prismæssigt, om man er på fuldtid eller deltid. Hvis man ønsker en kombineret løsning med både fagforening og a-kasse, så koster dette 1.016 kr. om måneden for de fuldtidsansatte og 857 kr. for de deltidsansatte.
Hverken Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte eller Serviceforbundet har sin egen a-kasse, men har i stedet indgået et samarbejde med Min A-kasse, hvor medlemmerne let kan blive medlem af, og desuden også få en lang række lignende fordele, som dem beskrevet her, udover at deres ret til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed er sikret.