Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse – DSA
Hvis du søger med lys og lygte efter en a-kasse og er uddannet inden for sundhedssektoren, kan du passende tage et nærmere kig på DSA, Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse. Medlemssegmentet tæller medarbejdergrupper som sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer og bioanalytikere. A-kassen har eksisteret i sin nuværende form siden 1980, men har rødder helt tilbage til 1942, hvor sygeplejerskerne var de første til at forene sig.