Mere om Danske Dramatikeres arbejde
Udover det almindelige arbejde med at forhandle overenskomst for kunstnerne, samt at sørge for juridisk rådgivning til når der er problemer med ansættelseskontrakten eller den pågældende arbejdsplads, så sørger Danske Dramatikere også for at afholde kurser til gavn for medlemmernes viden og fællesskab, sikre ophavsrettigheder, og uddeler desuden også en række legater og fonde til gavn for kunstnerne.
Puljer og fonde hos Danske Dramatikere
Danske Dramatikere administrerer produktionspuljen, som kan søges af alle, herunder dem som ikke er medlem af foreningen, man skal dog kunne dokumentere ophavsretten til mindst ét produceret dramatisk værk til teater, film, radio eller tv. Det typiske støttebeløb ligger mellem 5.000 og 15.000 kr.
Puljen støtter til produktionen af dramatiske værker og projekter, men ikke til udviklingen af manuskripter.
Foreningen har også Emma Gad Fonden der dog kun kan søges af Danske Dramatikeres medlemmer med mindst 3 års medlemskab.
Fonden uddeler trangslegater, hel eller delvis dækning af medlemskontingentet for det indeværende år og har desuden også en lånekasse med et-årige rentefri lån på op til kr. 20.000.
Medlemsfordele hos Danske Dramatikere
Som medlem af Danske Dramatikere får du adgang til en række rabatter på især teatre og museer rundt omkring i landet. Rabatten varierer for hver enkelt institution.
Medlemmer af Danske Dramatikere kan desuden ansøge om ophold i foreningens lejlighed i Paris hvis der skulle være behov for dette.
Kontingenter og priser
Medlemskabet af Danske Dramatikere koster 4.900 kr. årligt (2024), hvis man deler beløbet ud over 12 måneder bliver det månedlige kontingent på 408,3 kr. Kontingentet skal betales pr. kvartal, hvilket altså giver et beløb på 1.225 kr. hvert kvartal.
Pensionister og studerende betaler halv pris på medlemskabet, altså 612,5 kr. pr. kvartal eller 204 kr. pr. måned.
Hvis du er medlem af både Danske Dramatikere, samt Danske Sceneinstruktører, Sammenslutningen af Danske Scenografer og/eller FAF, gives der 1/3 rabat på kontingentet.
Fagforeningen anbefaler ikke en bestemt a-kasse til sine medlemmer, så her kan du vælge den, du selv synes passer bedst til dig. Du kan læse om alle Danmarks 22 a-kasser her hos allefagforeninger.dk