Faglige medlemsfordele
Dit medlemskab af Dansk socialrådgiverforening (DS) giver dig adgang til en lang række af faglige fordele, der kan bidrage til at forbedre, støtte og sikre dine arbejdsforhold, lønvilkår og faglighed. Foreningen giver dig adgang til den nyeste viden inden for det socialfaglige felt, blandt andet igennem nyhedsbrevet, der holder dig opdateret på, hvad der rører på sig inden for dit arbejdsfelt.
Foreningen arbejder for at sikre dine synspunkter som socialrådgiver når området er til debat. Foreningen forhandler din løn og rettigheder, så du er sikret de bedste vilkår, og så du ikke selv behøver at tage kampen på alene.
Er der problemer med ledelsen eller arbejdsmetoderne på din arbejdsplads, kan du få besøg af en af foreningens konsulenter, der kan hjælpe med at vurdere håndteringen af problemet.
Medlemskontingenter og a-kasse
Som normalt fuldtidsmedlem af DS betaler du et månedligt kontingent på 550 kr. Er du deltidsansat eller ledig lyder kontingentet i stedet på 384 kr. pr. måned.
Såfremt du er ved at uddanne dig til socialrådgiver kan du nøjes med et månedligt kontingent på 36 kr. om måneden under din studietid.
DS samarbejder med FTFa om din a-kasse. FTFa er en af Danmarks billigste a-kasser, og med dem er du sikret dagpenge hvis du skulle gå hen og blive ledig i en periode.
Medlemskab af Dansk Socialrådgiverforenings a-kasse hos FTFa koster dig 488 kr. pr. måned som fultidsmedlem (uden efterlønsbidrag), og giver dig altså ret til fuld dagpengesats skulle då få brug for det. Ønsker du et medlemskab af a-kassen med efterlønsbidrag koster det i stedet 1.036 kr. - pr måned som fuldtidssikret.
Arbejder du deltid lyder kontingentet på 360 kr. pr. måned uden efterlønsbidraget og 725 kr. pr. måned med efterlønsbidrag.
Kontante medlemsfordele
Dit medlemskab af DS giver dig mulighed for at tegne billige privatforsikringer hos forsikringsselskabet Bauta Forsikring. Du har adgang til alle forsikringer til at dække dine behov. Derudover når du har haft en indboforsikring hos Bauta i 3 år udløser du en årlig rabat på næsten alle forsikringer.
Du kan også modtage lukrative fordele hos Lån & Spar Bank, inklusive en lønkonto med 3% i rente, samt Danmarks billigste billån. Du får også adgang til medlemskab hos Forbrugsforeningen hvor du kan finde en masse rabatter og tilbud på varer fra tusindvis af butikker landet over.
Til sidst kan du få rabat på programmet Keyboard Pro, der på 8 timer lærer dig professionel tastaturbetjening, hvilket gør dig mere effektiv i dit arbejde. Medlemskabet giver dig også 5 års licens på programmet fpr kun 99 kr.