Om Business Danmark
Business Danmark er en specialiseret fagforening og a-kasse, hvorfor du kan forvente ekspertrådgivning samt et større antal fagaktuelle kurser i f.eks. salg, marketing og ledelse. Business Danmark tilbyder også en række forskelligartede rabatordninger, hvor du bl.a. kan få benzin, færgefart og ferie til færre penge gennem dit medlemskab. Foreningen afholder desuden en del arrangementer for dens medlemmer såsom golfturneringer og Speakers Club Events. Man samarbejder med Danica, og du har derfor også mulighed for at tegne billigere forsikringer via foreningen.
På Business Danmarks hjemmeside finder du InBusiness, som er et vidensforum, hvor man kan finde en masse relevant læsestof inden for branchen, herunder regler for nethandel og trends inden for marketing og salg.
Business Danmark– En specialiseret fagforening
Business Danmark er en nyere fagforening, som specialiserer sig til folk inden for salg og marketing. Business Danmark er en kombineret fagforening med a-kasse. Prisen for a-kassen lyder på 490 kr. pr. måned, mens fagforeningen koster 167 kr. om måneden.
Business Danmark har specialiseret sig inden for salg og marketing, hvilket betyder, at de står stærkt i at kunne sikre deres medlemmer lav ledighed som følge af deres indgående kendskab til lige netop arbejdsmarkedet for salg og marketing.
Med den rigtige karriererådgivning og sparring øges sandsynligheden markant for at komme hurtigt tilbage på jobmarkedet. Har man arbejdet mange år inden for salg og marketing, så er man altså i trygge og stærke hænder hos Business Danmark, hvis mål er at få én hurtigt ud på arbejdsmarkedet, men også et rigtigt sted hen, hvor du kan mærke, at der er perspektiv i jobbet.
Business Danmark A-kasse
A-kassen hos Business Danmark beløber sig til en månedlig udgift på 506 kr. Hvis du kun ønsker at være medlem af fagforeningen, kan du slippe med 167 kr. om måneden. Tilmelder du dig samtidig a-kasse, får du en af Danmarks billigste kombinationsløsninger for kun 673 kr./md.
Business Danmark er en del af Min A-kasse, der varetager akasse-ydelserne på vegne af Business Danmark.
Skab et netværk gennem Business Danmark
Hos Business Danmark er der et hav af arrangementer, som kan være med til at udvide ens netværk.
Hvis man ønsker at arbejde inden for et bestemt område, så gælder det naturligvis om hele tiden at arbejde med at få udvidet og justeret på sit netværk, da det står helt klart, at det øger ens jobmuligheder markant.
Hos Business Danmark vil der være besøg fra relevante firmaer, workshops og konferencer om emner inden for salg og marketing. Der er en aktiv kalender for disse arrangementer, hvorfor man hurtigt får adgang til et stort netværk som medlem af Business Danmark.
Juridisk service hos Business Danmark
Hos Business Danmark er der også stor fokus på at yde den rigtige juridiske hjælp. Business Danmark påpeger, at hvert tiende medlem gør brug af juridisk service, som hurtigt kan blive en dyr affære, hvis man skal ud og købe tjenesten individuelt.
Der opstår meget hurtigt uoverensstemmelser i forbindelse med opsigelser, hvorfor der meget nemt kan være brug for juridisk hjælp. Advokater og jurister hos Business Danmark vil stå ved din side før og under ansættelsen, så der er styr på de juridiske dokumenter.
Det kan være en god ide at få tjekket sin ansættelseskontrakt igennem, ligesom der også kan være behov for hjælp til ferie, barsel og løn. Efter ansættelse står teamet hos Business Danmark også klar til at kæmpe din sag, hvis der er tale om en usaglig fyring eller manglende udbetaling af løn i forbindelse med en konkurs.
Business Danmark kan prale af at have vundet 85 pct. af de førte sager, hvilket betyder, at man står rigtig stærkt, hvis man for eksempel er utilfreds med bestemte ansættelsesforhold eller erstatning ved arbejdsskade.
Business Danmark har fokus på forsikringer
Business Danmark tilbyder lønsikring til deres medlemmer, men har også et samarbejde med Marsh privatforsikring, så der kan tilbydes privatforsikringer til attraktive vilkår.
Har man forsikringer andre steder, kan det være en mulighed at få det hele samlet et sted hos Business Danmark og Marsh Privatforsikring. Det gælder om at tage kontakt til Business Danmark, som gennemgår dine forsikringer, og om der er mulighed for at give dig et bedre tilbud.
Business Danmark samarbejder også med Danica omkring sundhedsforsikring, hvilket betyder, at du også kan forsikre din ægtefælle/samlever og dine børn. Hvis du har været ude for en ulykke, kan det være nødvendigt med en fysioterapeut og kiropraktor samt en psykolog. Her vil en sundhedsforsikring være en uundværlig støtte.
Masser af tilbud med Business Danmark
Business Danmark samarbejder også med et utal af hoteller rundt omkring i Danmark. Det betyder, at medlemmer hos Business Danmark kan få lavere priser på deres hotelbesøg. Det er blandt andet muligt at få en rabat på 19% på Best Western-hoteller, mens der kan opnås en rabat på 8% på den bedst tilgængelige pris på alle Scandics 140 hoteller i Norden.
Business har rabataftaler med hoteller i hele landet, men har også aftaler med hoteller i Norge, Finland og Sverige.
Business Danmark – En moderne organisation
Business er prototypen på den moderne a-kasse og fagforening, hvor man forsøger at påvirke medlemmets hverdag positivt. Der bliver givet specialiseret rådgivning og tilbud, så der ikke spildes tid på generel og ukonkret vejledning. Udover de faglige tilbud, hvor man som medlem kan klare individuelle problemstillinger eller styrke netværk og kompetencer, så er der tilbud på forsikringer og hoteller, som kan gøre ens hverdag lidt nemmere og billigere.