Kommunikation og Sprog

Tæt på dig og dit fag

Fagforeningen Kommunikation og Sprog (KS) henvender sig til dig hvis du beskæftiger dig med arbejde eller studie inden for fagene kommunikation, marketing og sprog. Dit arbejde eller uddannelse kan for eksempel handle om datahåndtering og analyse, lyd og grafik, rådgivning, virksomhedskommunikation og meget mere. Foreningen tæller ca. 10.000 medlemmer fordelt i både den offentlige og private sektor, studerende, ledige og pensionister.

Allefagforeninger understøttes af sit publikum. Når du tilmelder dig via links på vores websted, kan vi få en provision. Lær mere.
komm
  • Webside

    kommunikationogsprog.dk

  • Pris/måned

    482 kr.

  • Antal medlemmer

    10000 st

  • Medlemstype

    N/A

  • Tilhører Hovedorganisation

    Akademikernes Centralorganisation

  • A-Kasse

    Navn: A-kassen for Journalistisk, Kommunikation og Sprog
    Pris: 468 kr.

Hvorfor blive medlem?

KS hjælper dig med rådgivning om vilkår på din arbejdsplads, løn, kompetenceudvikling, og foreningen står klar til at hjælpe dig hvis der skulle gå noget galt for dig på jobbet. Foreningen har stor ekspertise og viden om hvordan arbejdsmarkedet i din faggruppe skal være, og hvad din løn skal være. 

Foreningen arbejder også for at sætte din faglighed i fokus, hvilket de gør igennem deres nyhedsbrev Kommagasinet. Her deler de medlemmernes historier om deres arbejdspladser, om deres kompetencer og viden. Derudover arrangerer foreningen over 400 kurser og events hvert år så du så vil have rig mulighed for at udvikle dig og dit arbejdsliv.

KS er en del af Akademikernes paraplyorganisation der tæller over 440.000 medlemmer i Danmark. Det er Akademikerne der forhandler overenskomster for dig. Med så stor en hovedorganisation har Akademikerne gunstige forhold når der skal forhandles løn- og arbejdsvilkår grundet det store antal medlemmer de har i ryggen. Altså er dette yderst fordelagtigt for dig som medlem.

Medlemskabskontingenter

Et medlemskab af Kommunikation og Sprog koster dig som lønmodtager eller selvstændig 482 kr. om måneden, desuden er de første 3 måneder af dit medlemskab gratis, såfremt du ikke har været medlem de seneste to år. Som studerende får du endda det første år gratis, og efterfølgende koster det 50 kr. pr. måned under din studietid.

KS opfordrer medlemmerne til at melde sig ind i A-kassen for Journalistisk, Kommunikation og Sprog (AJKS). A-kassen er en af landets billigste, og med den er du sikret dagpengeret under ledighed. For fuldtidsforsikrede er kontingentet for a-kassen 468 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er dit kontingent 345 kr. pr. måned. Det bliver dog betalt pr. kvartal.

Er du studerende er det også meget fordelagigt at melde sig ind i a-kassen selvom du ikke kan få adgang til dagpenge under studietiden. Til gengæld er der masser af events og kurser du kan deltage i under studietiden og det er gratis hele vejen igennem.

Kontante medlemsfordele

Som medlem af KS får du også adgang til en række kontante fordele der gør medlemskabet mere værdifuldt for dig. Du kan for eksempel få billige privatforsikringer igennem Tryg - dog er det KS's forsikringsrådgivere der rådgiver dig ift. dine forsikringsbehov.

Du kan også få rabatter og lukrative fordele hvis du bliver kunde i Lån & Spar Bank. Her kan du få adgang til høje renter på din lønkonto, billige billån og fleksible boliglån for at gøre tilværelsen lidt lettere

Der er eksempelvis også en attraktiv pensionsordning du kan få adgang til hos PFA. Du kan nøjes med at betale 3-4% i administrationsomkostninger mod de normale 7-11% - Altså er der betydelige besparelser at hente.